Gå til hoved-indhold
Tur
Det utænkelige skete da et helt nyt ROCNA anker bøjede i en voldsom storm. Foto: Anna Brinch

Rocna-anker på 40 kilo bøjer 90 grader på 45 fods sejlbåd under voldsom storm i Middelhavet

Anna Brinch fra Minbaad.dk sejler i øjeblikket i Middelhavet med Nicolas Bødker fra København ombord på hans 45-fods stålbåd, designet af Arne Borghegn. De to oplevede en voldsom storm for anker, som endte med materielle skader på sejl og anker. Heldigvis endte båden ikke på stranden.

Af Anna Brinch |

I sejlerverdenen kan vejrets luner ændre sig på et øjeblik og sætte sejlernes færdigheder og udstyr på hård prøve. Det blev tydeligt for mig, Anna Brinch fra Minbaad.dk, der i øjeblikket sejler i Middelhavet.

Her er jeg gået ombord på Bifrost med skipperen der stammer fra Færøerne, Nicolas Bødker. Vi oplever en dramatisk vejrbegivenhed, da vi ligger for anker ud for kysten af ​​den sydspanske havneby, Almerimar.

Sejler fra Fuengirola til Almerimar 

For snart to uger siden ankommer jeg til Bifrost, hvor jeg bruger de første dage alene om bord. Søndag aften kom skipper til båden fra en smuttur i Danmark, og  vi bruger de følgende dage på at slappe af i varmen og forberede sig på sejladsen mod Mallorca. 

Vejrprognoserne så optimale ud, dog kunne vi se, at der var stærke vindstød i midten af Middelhavet. Vinden ville komme fra øst torsdag eftermiddag, så de forventede at ligge for anker i et par dage, indtil det vil vende igen, så de kunne få vestenvind. 

Onsdag sejler Bifrost afsted fra bugten i Fuengirola mod det første pitstop, Almería. Vi nåede dog kun til Almerimar, før strøm og vind modarbejdede den 18 tons tunge stålbåd så meget, at Nicolas stævnde mod sidstævnte by, der kun er 20 sømil fra det oprindelige pitstop. 

Vi kastede anker og kunne på PredictWind se, at det vil blive et par dages venten med kuling fra øst. Torsdag, fredag, lørdag og søndag tilbragte vi med ankring i bugten. 

Utrygt at sejle i havn

Vi havde egentlig besluttet at gå i havn lørdag morgen, men havnefogeden var svær at kommunikere med, og med den stærke vind fra øst, synes skipper, at det var utrygt at sejle ind i havnen uden at kende pladsen på forhånd. 

Bifrost har nemlig ingen bovtruster, og når båden vejer 18 tons, er det ikke en let sag at manøvrere den rundt i voldsom vind og små havnebassiner. 

De blev liggende for anker af to grunde:

1. Båden er godt beskyttet af bugten fra østenvinden og bølgerne, så båden gynger ikke særlig meget.

2. På PredictWind kune man se, at vinden vil vende søndag aften, så vi vil få vinden ind agten fra på vores sejlads mod Mallorca.

Derfor er det langt lettere at blive liggende for anker, som de hurtigt kan trække ind, når vi ville sejle videre.

Søndag aften bliver dramatisk

Alt var klar til vores passage til Mallorca. Jeg havde bagt kage og nybagte boller, og vi lægger os begge for at sove en lur, så vi var klar til nattens sejlads. 

- Vi havde ventet på det rette vindue og er klar til at tage afsted, men så havde naturen andre planer, forklarer Nicolas Bødker efterfølgende.

En pludselig ændring i vejrmønsteret førte til, at de bliver fanget i en voldsom storm med vindhastigheder på over 56 knob. Vi vågner begge fra vores søvn til en vild rusken og høje bølger, så hele skibet vendte og drejede.

“Det blæser godt nok!” skriver jeg i en SMS til Nicolas fra sin køje. Jeg kan ikke engang råbe det ned til den anden af skibet. "Ja, det må du nok sige”, svarer han prompte. 

Pludselig hørte vi et højt knæk, og ankerkæden ruller hurtigt og støjende ud til sin fulde længde - og stopper brat. Heldigvis var enden af ​​kæden fastgjort til skibet, men nu lå der 50 meter kæde i vandet. Ankeralarmen begyndte at larme umenneskeligt højt, og situationen går hurtigt fra en lille bekymring til alvor. Nicolas styrtede op i cockpittet. 

Sejler mod vinden for fuld kraft

I kamp for at holde fast i ankeret og forhindre skibet i at drive afsted mod stranden, må Nicolas træffe hurtige beslutninger:

- Ja, det er en kritisk situation, for hvem ved, hvad der kan ske? Vil ankeret holde? Vil ankerkæden give op? Hvor længe vil det vare? fortæller han.

Han startede motoren og forsøgte at lette trykket på ankeret ved at anvende kraft og styrer mod ankeret. Bølgerne var enorme, og vinden nåede 56 knob. En hastighed, der rammer niveau 11, voldstom storm, på Beaufort-skalaen.

Det begyndte at hagle kraftigt. Lynet oplyste det stigende hav foran os og kystlinjen tæt bag os. Nicolas og jeg holder det for os selv, men vi var begge bange for, at vi snart vil have fast grund under os. Intet anker kan vinde en kamp mod en vind som denne. Vinden tager fat i fokken, og det blafrer så voldsomt, at hele båden ryster. Larmen fra vind, hagl og flagren er så høj, at de ikke kan høre tordenen buldre lige over dem.

Ankeret er bøjet

Kaosset varer halvanden time. Så stopper det hele lige så hurtigt, som det er begyndt. Det eneste bevis, der er tilbage, er bølgerne.

Det er tid til at vurdere skaderne: Kædesikringsbøjler bøjet til ukendelighed. Ankerspillets gearsystem ødelagt. Fok ser OK ud, men skal tages ned for en mere grundig inspektion. En billig omgang i forhold til, hvad der kunne være sket, hvis ankeret var sluppet eller kæden knækket.

Da vi trækker ankeret op den følgende dag, finder de ud af, at det er bøjet mere end 90 grader. Naturens kræfter har bøjet det, et Rocna Vulcan 40 kilos anker, der siges ikke at kunne gå i stykker. Det bukker, men det bukker ikke sammen. 

Må finde en anden vej til Mallorca

Morgenen efter stormen sejlede besætningen i havn. Der var næsten vindstille. Ankomsten er et tilløbsstykke. De andre sejlere på havnen har aftenen før stået og set til med nervøse blikke, mens kampen mod elementerne står på i bugten.

Det er med ærefrygt, de besigtiger det bukkede anker, da Bifrost endelig er trygt fortøjet til kajen. De synes nok, at den færøske skipper er lidt skør.  

Nu var Bifrost i havn. Der var kun ét problem: Fire vigtige personer fra Danmark skal lande på Mallorca den 28. marts. Bifrost kan ikke sejle dertil, for vejrsituationen havde ændret sig fuldstændigt i Middelhavet. Nu var der voldsomme storme overalt i Middelhavet. 

Vi må derfor planlægge en anden vej til den baleriske ø i Middelhavet. Det bliver med fly:

- Men sådan ender det ofte. Man kan ikke planlægge, hvor man er henne langt ude i fremtiden, når man sejler. Naturen bestemmer i situationer som disse, og det er vi begge blevet bekræftet i nu, afslutter Nicolas Bødker. 

Vi nød dog begge påsken på Mallorca med landjord under fødderne i et lejet hus. Her fik vi masser af tid til at se henholdsvis børn og kæreste i fred og ro, uden larm fra vind og de andre både i havnen.

content-loader
content-loader
content-loader