Gå til hoved-indhold
Tur
Familiens ældstebarn og hans kæreste, Molly. Foto: Familien Rosentoft

Cille: Turen til Malaga gik i vasken, men endte godt - og bådbabyen bliver stadig søsyg

Familien Rosentoft har endnu engang sat kursen mod varmen og oplevelser på havet. Københavner-familien skulle have flyttet en Bavaria 46 Cruiser fra Tenerife til Malaga, men med udsigt til 35 knob blev det i stedet en påske med ø-hop. Skipperfrue Cille blogger fra turen.

Af Cille Rosentoft |

I påsken satte hele familien på nær ét af børnene kurs mod Tenerife og den Bavaria 46 Cruiser, som vi også i sensommeren sejlede rundt i. Planen var at sejle den fra Tenerife til Malaga, hvorfra båden skal sælges. 

Men også denne gang måtte vi ændre planer. Der var ikke vejr til at sejle de cirka 800 sømil fra Tenerife til Malaga. Ikke med mindre vi ville sejle i 35 knob de sidste tre døgn. Og med en bådbaby med tendens til søsyge og en helt ny ikke-søstærk kæreste til ældstebarnet med ombord, var det ikke en plan, vi ønskede at gennemføre. 

Vi så derfor ind i ni dages ø-hop, dage for anker, solskin, nye havne og et lillebitte åndehul, der mindede om langturssejlerlivet. Vi klager ikke! 

Og det allerbedste er, at der måske venter en tur til Malaga på et andet tidspunkt, og på den måde får vi måske både i pose og sæk.

Søsyg bådbaby - igen!

Ombord på S/Y Hera faldt vi hurtigt til ro. Vores kroppe husker. Det gør bådbabyens desværre også, og på første længere stræk fra Tenerife til La Gomera blev han så ramt af søsyge, at han helt bleg og stille kastede op seks gang på de cirka seks timer, som vi var ombord. 

Til gengæld blev han frisk og glad og speedsnakkende det øjeblik, vi sejlede ind bag bølgebryderen på La Gomera. Alt ubehaget var glemt, og han var klar på nye oplevelser - i land. 

Alligevel kan jeg ikke helt slippe følelsen af at være virkelig tarvelig, når vi gang på gang udsætter ham for ture, som er meget ubehagelige for ham. Han kan jo ikke gøre for, at han er født ind i denne her (sejler)familie. 

Første stop, da vi var i havn, gik til det lokale apotek, hvor vi fik nogle milde, men effektive, søsygepiller - dem fik han på de efterfølgende længere stræk. Vi slap derefter for søsyge.

Det simple og det besværlige langturssejlerliv

Vi savner langturssejlerlivet. Det simple og det besværlige. Alle oplevelserne, og dét at komme til en ny ø uden at vide, hvad der venter. 

Selv oplevelsen af at træde ind i et nyt supermarked hver eneste gang, man ankommer et nyt sted. At skulle orientere sig og finde havregryn og mælk og det nærmeste apotek på en ny ø, en ny by og i en verden, som opleves med alle sanser, fordi der ikke findes gentagelser eller rutiner, når man betræder nyt land. 

I sidste uge - dagen efter vi landede hjemme i Danmark igen - holdt vi foredrag hos FTLF (Foreningen Til Langturssejlads Fremme, red.), og også her kom vi ind på, at langturssejlerlivet er fantastisk, men også super hårdt. 

Men hårdt behøver ikke at være dårligt. For os betyder “hårdt”, at vi tager stilling, vi slår autopiloten fra, og vi kan mærke, at vi lever. 

Tid og nærvær og virkelig mange hvidløgsrejer

Langturssejlerlivet er også delfiner, ankerbugte, et klart Atlanterhav, nærvær og tid. Og det er tiden, som vi husker bedst, og som vores kroppe lander i. Det er morgenkaffe i cockpittet, mens de varme, små kroppe stadig ligger og sover i deres køjer. 

Det er morgendukkerten, som aldrig bliver bedre, end den vi tager direkte fra badeplatformen, og det er alle måltider, som er lavet med tid og som smager af, at det her liv er godt. 

Vores Liva på 14 år har i øvrigt præsteret at spise hvidløgsrejer hver eneste dag, mens vi var afsted. Nogle dage til aftensmad, andre til eftermiddagssnack og andre igen på formiddagsturen. 

Motorsejlads og en meget lang hjemtur

Sejladsen var ikke noget at skrive hjem om. Vi sejlede for motor alle dage, og skipper var ikke begejstret. Til gengæld spillede alt andet. Lige bortset fra flyveturen hjem til Danmark. 

Noget af charmen ved, at planerne ændrer sig, er jo, at det er rimelig umuligt at booke flybilletter. Vi anede ikke, hvorfra eller hvornår vi skulle flyve hjem. 

Det betød, at jeg var ude i en hjemtur på 13 timer med tre flyskift, da jeg havde et vigtigt møde og skulle hjem en bestemt dag. Min skipper tog de to mindste med på en spændende hjemrejse over Gdansk, hvor de tilbragte natten i lufthavnen, og ældstebarnet og hans kæreste snuppede en dag mere og stod for at lukke båden.

Hjem nåede vi allesammen. Endnu engang helt sikre på, at vi skal på langtur igen. Bare ikke lige nu. Men vi er klar på en tur til Tenerife igen til maj og håber at skulle sejle båden til Malaga, hvis ikke den bliver solgt inden. 

Og det ville ikke være helt fair overfor vores venner at krydse fingre for, at den ikke bliver solgt, men…

Håbefulde sejlerhilsner
Cille Rosentoft

Kort om familien Rosentoft:

Familien Rosentoft sejler normalt i en Hallberg Rassy Mistral fra 1976. En smuk, ældre og velholdt båd.

Ombord er Christian på 45, Cille på 45, Gustav på 21 år (som stort set aldrig sejler med mere, men som deltog i sejladsen denne påske), Bertram på 17 år (som også holder sig langt væk fra familiesejlads), Liva på 14 år (som stadig kan tvinges med på sejltur) og Sylvester på 5 år (som er født i på havet i Caribien, men bliver meget søsyg ved den mindste bølgegang).

Denne påske havde familien lånt venners båd og satte kursen mod Tenerife, hvor Bavaria 46 Cruiseren lå i havn og ventede.

Bavaria 46 Cruiser:

Årgang: 2005

Motor: Volvo Penta D2-55 - totalrenoveret 2022

Brændstof: Diesel

Længde: 13,99 m (45,9 fod)

Bredde: 4,34 m (14,2 fod)

Dybgang: 1,85 m (6,1 fod)

Vægt: 11,5 ton

Skrog: Glasfiber

content-loader
content-loader
content-loader