Gå til hoved-indhold
Udstyr
Furuno sælger en model, easy2-MOB, fra det tyske Weatherdock, til 2.995,- inkl. moms. PR-foto

Nye krav til AIS MOB-enheder: Skal være klasse M-godkendt fra 2025

De små, personlige AIS-sendere sender et nødsignal enten ved manual aktivering eller ved kontakt med vand. Nye EU-krav gør, at disse enheder efter 1. januar 2025 skal være klasse M-godkendt, fortæller Furuno Danmark.

Af Troels Lykke |

I redningsveste eller i let tilgængelige lommer er det typiske hjemsted for de praktsike AIS MOB-sendere, der blot kan sende, men ikke ikke modtage AIS-signaler.

Sendere, der desuden typisk er udstyret med et kraftigt flash-lys til nærsignalering, og som fra 2025 bliver genstand for ny, opdateret lovgivning:

- Nye EU-krav gør, at disse enheder efter 1. januar 2025 skal være klasse M-godkendt. Det indebærer, at der samtidigt med udsendelse af AIS MOB-signal, sendes et DSC-kald i et 'Closed loop', hvor det kun er et specifikt fartøj (typisk eget skib), der modtager signalet.

- Således kan dit eget skib selv finde dig og samle dig op, uden at den øvrige skibstrafik involveres. Bliver der ikke kvitteret for DSC-kaldet på eget fartøj, vil kaldet efter ti minutter skifte til 'Open loop' – og dermed alarmerer alle omkringliggende fartøjer, fortæller Troels Weng Hansen fra Furuno Danmark i Hvidovre.

Furuno sælger en person AIS-sender fra det tyske Weatherdock til 2.995,00 inkl. moms.

Der er mange andre muligheder for sikkerhedsudstyr. Læs en sikkerhedsguide for lystsejlere på: www.furuno.dk/pages/3533

content-loader
content-loader
content-loader