Surt at være tursejler i regnfulde Danmark
Det var planen at holde sommerferie til søs, men lige nu er det sat på standby, for det regner og regner - som set før i juli.
Danmark er dejlig om sommeren. Sikke noget forlorent vrøvl og en træt kliche.
Nej, Danmark er ofte irriterende at holde ferie i. Skybrud og nu regn igen her midt i juli, havde mindre oversvømmelse i min kælder i Brønshøj, fx.
Skulle ellers have sejlet en tur i en motorbåd i juli, men det er sat på standby, kunne ellers være sjovt at sejle for motor på en ferie.
Har igen meldt mig til Oures familiekursus for min 5-årige datter, Dagmar, og jeg, det bliver i uge 30, hvor der også skal sejles lidt.
I den første uge af juli var vi lige på Sicilien 34 graders varme med venner - uden regn og masser af sol. og jeg fortryder ikke ligefrem turen efter al den regn der har været.
Jeg føler mig i det hele taget snart mere som europæer og mindre som dansker, når Pia Kjærsgaard ødelægger danskernes ellers gode ry og rygte med fx mere grænsekontrol.
Så i øvrigt en masse sejlbåde og motorbåde i Trapani og Palermo, mere om det senere.
Det er åbenbart nødvendigt at stikke sydpå, hvis man vil sikre sig badning, som fx Dagmar elsker.
Man skal jo kunne svømme før man kan sejle og Dagmar siger allerede, at hun er en sejlerpige, selvom hun kun har sejlet få gange i en kølbåd. Håber stadig hun vil sejle Opti i Skovshoved om et par år.
Det regner og regner i dag 14. juli og det skulle også regne i morgen. Tror jeg satser på en kort cykeltur fra København mod Nordsjælland, hvis regnen lægger sig. Jeg skal hurtigt kunne komme tilbage til København, hvis regnen fortsætter.
Ferien til søs er derfor foreløbigt udskudt for den danske sommer er utilregnelig, det var bare det jeg ville brokke mig over udover det med Pia Kjærsgaard, der ødelægger danskernes gode ry i udlandet.
Sommerhilsen
Troels

























