AF Mads barner-christensen

Som i så mange andre sports- og interessegrene, er der også i  sejlsporten en hvis underfundig prestige i at være sådan lidt ... af  den gamle skole ... du ved, sådan lidt være funderet i de gode gamle  dage.

Til eksempel kan man relativt let komme til at virke som en rigtig  dreven gammel søulk, hvis man sørger for at lade omverdenen  (letmatroserne på bolværket) forstå, at man ikke rigtig ved hvad al  den der gennaker-snak egentlig handler om.

Næææh tak, spiler til sport. Klyver, top-sejl og rå-bom til tur sådan har det altid været!

Ikke desto mindre viser gennakeren sig for mere visionære sejlere, at være et formidabelt effektivt og frem for alt let håndterligt sejl til såvel tur- familie- og ikke mindst short-hand kapsejlads  eksempelvist den netop overståede watski2star Helsingør-Anholt-Helsingør i den forgangen weekend.

Der slutter festen ikke

Meeeen, der slutter festen ikke, nej vel. For vel er en gennaker ikke bare en gennaker ligesom en pizza ikke bare er en pizza. Mere vil have mere, og alle der var med på turen til Anholt ved i hvert  tilfælde godt hvad de skal ønske sig til den kommende jul: En FLAD gennaker, med kælenavne Code-Zero.

Code-Zero´en er, for kort at forklare sejlere af den gamle skole, ret beset en gigantisk letvinds genua, som sættes via et stramt oprullet forstag foran bådens konventionelle stag.

At sådan et sejl overhovedet katalogiseret som flyvesejl kan nok undre andre end mig, men hvorom alting er, må det stå soleklart for enhver, at muligheden for at sætte en 100 kvm giga-genua ved briselignende  foran-for-tværs sejlads må svare til at hælde sortkrudt i  knallertens benzin-tank: Lykken for dem der har - røv og nøgler for dem der ikke har!

Sejlmageren og min navnebror Mads Christensen fra North Sails har i sit salgsarbejde fundet den helt rigtige deskriptive betegnelse for dette super-sejl, han kalder det en race-winner, og efter denne weekend forstår vi alle hvad der skal lægges i dét ord.

I praksis:

Ved starten fra Helsingør blev der krydset for at komme fri af det smalle farvand mellem Ålsgårdes kystlinie og den hellige og UBRYDELIGE trafikseparationszone.

Men fri af flaskehalsen og hjulpet på vej af en let rummende vind blev Code-0´erne sat hist og her, og snart var feltet spredt i en grad man ellers ikke er vandt til i Watski2star regi.

Jeg hverken kan, tør eller vil ruske yderligere op i den gamle snak om DH-mål, men her blot tillade mig at konstatere, at Code-0 sejlet,  som før nævnt, er katalogiseret som et af fire tilladte flyvesejl og således ikke har indflydelse på udregningen af sejltid/måltid sagt på en anden måde: Dem der havde pakket race-winneren med i deres Watski-bagage fik varm mad på Anholt, de andre fattig-røve (mig selv naturligvis indbefattet) måtte se sig eftertrykkeligt hægtet af.

En besætning fra Randers (prisværdigt at sejle så langt for at deltage) rystede opgivende på hovedet over karry-gryden på Molevitten. Vi giver op og sejle hjem herfra, vi har jo ingen Code-zero, så vi kan lige så godt lade var deres vurdering af rigets tilstand (stilstand) og selv er jeg heller ikke et øjeblik i tvivl: Sådan en skal man .... også .... have. Også jeg ønsker mig en Code-zero til jul!

Efterskrift:

Rolig nu mulle: Ret skal være ret: Hvor ofte deltager man i en distancesejlads hvor man på begge ben mirakuløst rammes af let vind foran for tværs?

Hvor ofte begynder man at fumle med bovspryd, skøder, gaj, op- og nedhal når man sejler tur med unger, potter og pander, stang-tennis og gummibåd på slæb?

Vel er Code-zero´en årets julegave til sejleren der har alt, men statistikken er soleklar: For de fleste kommer den til at samle støv i bunden af kistebænken for den er jo kun en race-winner når den bliver sat.

Men hold da kæft, forestil dig, hvis en driftig sejlmager havde etableret en flydende salgsplatform i farvandet nord for Gilleleje - han havde kunnet sælge 50 code-zero´er sidste fredag eftermiddag!

Blærerøvens piger under Gold Cup. Foto: Søren Svarre