Det tror jeg. "Vi har en overraskelse til Jer journalister i aften," sagde Sejlunionens PR-mand tidligere i dag. Det er aften nu i Qingdao, klokken er 19.57 og jeg skal til middag....
Skal nu ud i aften med Christian Borch og journalister og fotografer fra DR, TV2 og Pol foto.
Måske skal vi spise frøer, først se dem levende og så skal de dø for øjnene af os, det gider jeg simpelthen ikke. Håber Borch har en anden overraskelse.
Sidder her i presserummet med usigt over Qingdaos skyline. Har lige købt internetadgang for cirka 2600 kroner i 15 dage, håber du gider læse det til de penge.
Her er godt afkølet, lidt for afkølet, og kaffen er elendig her i presserummet men man kan få kolde drikke, men ikke cola Light, øv.
Ellers en fin dag med et langt møde med Jonas Høgh-Christensen, han er sgu en fin fyr uden nykker, selvom han er sejlernes superstar hernede.
Foran mig sidder Andy Robertson fra Skotland, min gode ven. Vi får talt en del også om andet end sejlsport. Han er helt smadret, lige ankommet til byen.
Nå jeg skal ud og spise, håber ikke det er frø, hund eller kat. Og lige et rygte, der er muligvis en Tornado-boycot på vej, da en østrisk båd er godt sure over at en hollandsk båd vil bruge en speciel gennaker, der også kan bruges på kryds.


Presserummet torsdag aften.










