Deres udsendte i presselokale, omringet af spyttende kinesere. Bagved sidder heldigvis min ven Andy Robertson, der skriver til The Times, der vil høre om Finnjolle-sejleren Ben Ainslie. Foto. Andy Robertson

Kineserne spytter og hoster
Redaktøren
14-08-2008 08:17

Ved siden af mig sidder en flok kinesiske journalister, indimellem spytter et par dem i en affaldskurv og hoster ude på toilettet. Hollændere sidder her også og griner, når kineserne spytter. Men ellers går det meget godt.

AF Troels Lykke, Qingdao

De eneste kinesere jeg IKKE kan li, her i Qingdao, er dem jeg deler bord med i presserummet. De er for ulækre.

De spytter i papirkurven, som det mest naturlige i verden. Jeg har også set det andre steder her i byen. Indimellem fniser de små mænd lidt, og jeg fatter selvfølgelig ikke et ord af hvad de taler om. Måske er de i virkeligheden flinke, men stadig ulækre.

Jeg kan sige tak på kinesisk. Det er også det hele. På mit hotel i morges talte jeg fint med en yngre kinesisk kvinde ved morgenmaden, der viste sig, at komme fra Singapore.

Kinesisk kvinde var fra Singapore

Hende og hendes veninde er kun kommet her til Qingdao for at tale med os journalister, fordi hun kan tale engelsk, fortalte hun.

Hun blev lidt sur, da jeg i første omgang troede hun var kineser, men så fortalte guiden eller hvad hun er, at der - i det 1,3 mia. mennesker store land - faktisk var kinesere, der lignede hende. Javel.

Hun spurgte og jeg havde oplevet noget i Kina, ud over sejlads.

"Ja, jeg har været i Carrefour og set på cykler og købt en kinesisk mobiltelefon, så DR og andre kan ringe og forstyrre mig uden jeg bliver ruineret, 18,5 kr. i minuttet for at blive kaldt op."

Tre kroner i (ulovlige) drikkepenge

Der er faktisk ting og se i Qingdao, blandt andet et stort elektronikmarked. Købte i øvrigt ikke nogen cykel til 300 lokale mønter, Yuan, cirka 200 danske kr.

Noget, som flere journalister og sejlere har købt, men bilisterne kører meget anderledes på vejene herover, de skifter bane hele tiden og holder hvor det passer dem.

Så jeg tager en taxa hver dag - 2 km. hen til OL-havnen til 7 kroner, jeg giver som regel tre kroner i drikkepenge, flot ikke. Men taxachaufførerne bliver overrasket hver gang - måske fordi drikkepenge i Kina er ulovligt at give.

Ellers tager jeg journalist-bussen,der kører en gang i timen fra det yderst bevogtede hotel. Der er vel 100 sikkerhedsfolk og 50 soldater, der passer på hotellet Gloria Inn.

Og når vi kører mod havnen kører en motorcykelbetjent foran. Han stopper hele trafikken på den firesporede vej, når vi kører ud. Man føler sig noget privilegeret, og næsten pinlig berørt over al den hjælpsomhed og service.

Kurs som i Sverige - næsten

Den kinesiske mønt, RMBY, står i kurs 70 cirka, så det er lidt som den svenske krone, det hele er bare meget billigere. Fik også kinesisk ryg massage, en time for 35 kroner.

Man spiser ikke specielt godt, de fleste steder. Det bedste sted jeg endnu har oplevet, var på Crown Plaza Hotel.

Nå, men ellers sidder jeg her klokken halv tre - lokal tid - seks timer før Danmark, og venter på, at sejlerne tager på vandet. Men vinden kommer ikke lige nu. I morgen skulle det til gengæld blæse op til 6 m/sek. - og det er vildt i Qingdao.

Bank: Det er nok ikke Lundeborg-hygge

Nu spytter den ene journalist igen i kurven. Jeg tror jeg går ud og finder nogle sejlere og tale med. Eller træneren Jesper Bank, han er jo hyggelig.

For som han sagde før OL. Det bliver nok ikke hygge, som i Lundeborg. Og havnen er da også kæmpe.

Man kunne jo også få en bajer ovre på Meeting Point Denmark, hvor Hempel har sat en stand op.

I går så vi, at formanden for Sejlunionen Carl Gerstrøm, var ankommet. Og han havde ikke sejlet hertil i sin Bavaria fra Horsens.

Over 2000 ansatte og frivillige hjælper til på Qingdao Olymic Sailing Centre, fortalte pressechefen Nancy for lidt siden.

299 kinesiske Yuan, cirka 209 kr. for en ny cykel.

Ved siden af tårnet sidder journalisterne.

I de to store bygninger bor sejlerne på femstjernet hotel. "Værelserne er virkelig i orden," siger Jonas Høgh-Christensen. Bank har heller ikke noget at klage over, sagde han i går. Han bor også i den lukkede OL-sejlerby på havnen. "Alt er tæt på," siger træneren.

Det var ikke hund eller kat vi fik at spise. Her med danske journalister og fotografer. Christian Borch fra DS, er i den røde t-shirt. Maden var super og billig.

Ingen kommentarer







Felter med * skal udfyldes
08-02-2012 17:25
Rindom: Jollen kæntrer og jeg bliver skyllet ud
Lasersejlerne Anne-Marie Rindom og ...

Minbaad.dk, Tuxensvej 17, 2700  Brønshøj, tlf. +45 21 66 57 37, troels@minbaad.dk, www.ezl-data.dk
Om minbaad.dk - Kontakt - RSS - Annoncering