Tænk at have en træbåd, der så bedre ud på et bål, det gjorde jeg under en bådtest i Marseille.
Andy Robertson, min journalistven og kollega, var i hopla. Han afslutter nemlig snart fem måneders skriverier for singlehand-sejladsen Vendeé Globe.
Han har fulgt de 30 sejleres op- og nedture fra et kontor i Paris, samt ude ved den franske vestkyst.
Spændende var det da, fortalte den skotske journalist, der også skriver for Yacht & Yachting. Men han har også tre børn ved Edingburg, han nu savner.
Sidst vi arbejdede sammen var ved OL i Qingdao, det var sgu noget af en oplevelse.
Men så i dag på vej ned til Beneteau-bådene, vi skulle teste i 20 m/sek., der så vi en ældre træbåd, som ville se langt bedre ud på et bål.
Som samfundstjeneste
Tænk at arbejde på den, det måtte være som at få tvungen samfundstjeneste efter en lovovertrædelse. Men hver mand sin fornøjelse.
Det var nu ikke fordi det var prangende både vi så i Marseille. Andy Robertson var her også sidste år, da de prestigefulde TP52ere sejlede.
Dengang var der vildt gang i den, ikke mindst da en sikkerhedsfyr stjal tv-udstyr. En meget dramatisk historie, jeg vist ikke må skrive for Andy.
Mødte Henrik Hansen
Men ellers fine dage i Marseille, fløj billigt til Nice og tog det romantiske tog langs den franske kyst herhen. På vejen var Antibes og Cannes osv.
Maden er i øvrigt også god hernede, også i den lokale sejlklub, hvor Beneteau gav den fede middag til 50 journalister.
Bådnyts Henrik Hansen var her også, han har selvom jeg ikke vil indrømme det, mere erfaring i at teste både. Sådan er det bare.
Beneteaus nye modeller på markedet.










