OK-jollen har fået ny mast og sejl på. Alt sammen har tilhørt Jørgen Lindhardtsen. Det må give god karma.
Dårlig samvittighed. Jo, det har jeg, fordi mine sejlervenner har vintertrænet hyppigt i Vallensbæk, sammen med Finnjollerne.
Jeg har i stedet passet Dagmar på nu tre år, trænet i Fitnessdk og været familiefar. Ikke noget, der giver særlig mange streetpoints.
Slet ikke hos den danske OK-mester Jørgen Lindhardtsen, mesteren, der hellere ville brække en arm, hvis han skulle droppe et OK-jollestævne, fremfor at gå til en kedelig konfirmation i solskin og godt sejlervejr.
Men nu kom min far endelig forbi ovre fra Fyn, han er håndværker og han hjalp mig lige med at rette min nye mast fra Jørgen Lindhardtsen til.
Brug din far
Selvom man er 44 år så kan man stadig godt bruge sin far til det håndværksmæssige. Flovt måske, men sådan er det.
Min far, der har været maskinarbejder i 45 år på Lindøværftet, sagde altid til mig i Optimisttiden:
"Gå nu ind og lav dine lektier, så skal jeg nok lappe din cykel." Og siden er det gået ned ad bakke med mine evner til håndværk. Spørg bare i OK-kredse.
Næste opgave bliver at få jollen ned til Vallensbæk, der er godt nok Damhus Søen, der ligger få hundrede meter fra matriklen, hvor jeg bor, men der findes ingen OK-sejlere.
Stivere mast
På lørdag må jeg prøve at komme på vandet. Jeg glæder mig som en lille Opti-dreng.
Jeg har nu to master til min OK-jolle og denne fra Jørgen Lindhardten, der er en ombygget Finnjolle-mast er stivere og hurtigere i mellemluft end min nye, bløde holllændermast.
FORÅRET ER PÅ VEJ.
Nylakeret dæk gør at min OK-jolle ikke rådner op.
Min far til højre, Comfortina 35-sejleren Niels Lykke Nielsen fra Kerteminde Havn, har en håbløs søn, der ikke kan bruge sine hænder.
