hanseboot-udstillingen ligger lige for og med DSB kostede det kun 700 kr. for en returbillet.
Bor på et billigt, men rent hotel. Det går lige, her er internetadgang og en U-bahn ligger 200 meter herfra, så jeg på fem minutter kan køre til hanseboot og se på nogle af de 1000 både.
Tog toget herned fra København. Fik businessbillet til 400 kr. herned og 300 kr. hjem. Det kan godt anbefales, hvis man tager alene afsted.
Hamborg er stor, men hurtigt lærer man om byen. Efter udstilling i går var jeg i et Nørrebro-lignende område med gode butikker og spisesteder.
Jeg har nemlig besluttet mig for, at jeg IKKE gider stresse rundt på kun EN dag for at skrive for Politiken eller hvem jeg ellers har skrevet for hernede.
Denne gang skriver jeg for minbaad.dk og BådNyt, min nye kunde. I går fandt jeg interessante emner blandt motorbådene og jeg fik talt med nogle danske importører.
Det var lidt sløjt i dag (mandag) med få besøgende, fortalte Lars Buchwald til minbaad.dk
Samtidig er der nu åbent til klokken 19 på hverdage, men der kom flere kunder, som var stærkt interesseret i den Nordship 380 til små 3 mio. kr.
To haller er lukket hernede i år på hanseboot, da der er færre udstillere og dem der er med har færre både med.
Jeg tager første hjem om et par dage og nu går jagten videre på bådmessen, men også på kultur i Hamborg.
En forretningsmand i toget fortalte mig i øvrigt, at Hamborg og omegn har samme økonomi, som i hele Danmark, selvom der kun bor 1,8 mio. mennesker i selve byen.
På søndag 1. november slutter hanseboot. Prøv at tage toget herned og jeg får ikke penge af DSB for at sige det, selvom jeg flygtigt kender DSB-bossen:-)










