Poltiet måler istykkelse på Arresø søndag 9. januar. Foto: Troels Lykke

Poltiet måler istykkelse på Arresø søndag 9. januar. Foto: Troels Lykke

Konflikter giver omtale - fx hos isbådene
Redaktøren
12-01-2010 09:08

Politiet og myndighederne ville ikke i første omgang lade isbåde-sejlerne kæmpe om at blive dansk DS-mester på Arresø. Det gav temmelig meget omtale.

AF Troels Lykke

I sejlsportskredse higer man efter omtale. Den er der fx når 49er-besætningen skriver en kontroversiel bog, hvor de klæder Sejlunionen af.

Forleden gentog omtalen sig af isbådene fordi de ikke fik starttilladelse på Arresø.

Det fandt myndighederne senere ud af, at sejlere kan man slet ikke bestemme over, da en isbåd er en BÅD, og den reguleres efter søloven, der så vidt vi er klar over, blev skrevet før 2. Verdenskrig. Derfor sejlede 60 isbåde på Arresø.

Den konflikt blev dermed løst, men under selve mesterskabet var 500 personer på isen for at se bådene køre og for at skøjte. Politiet blev til grin, da de forgæves forsøgte at få tilskuerne ind på land, selvom isen var omkring 20 centimeter tyk og dermed sikker.

Den episode gav massiv dækning fra medierne. TV2 Lorry sendte og da vi var forbi holdte en bil fra DR ved Ramløse Havn. Frederiksborg Amtsavis var der, Ekstra Bladet, Berlingske osv. sendte og skrev om konflikten og det dryppede på DN-isbåde-sejlerne, der blev interviewet og omtalt. Vildt og godt for isbådene.

Jeg håber at isbåde-sejlerne tager episoden i stiv arm, for det er nemlig sådan at konflikter skaber omtale og det er der brug for i sejlsporten.

Konfliktsky sejlere er det værste der findes. Dem der fedter for de forkerte og fortier sandheden er ikke dem jeg gider at citere og sådan er det med andre journalister også.

Derfor er Jonas Høgh-Christensen, Jonas Warrer, Jesper Bank og Stig Westergaard interessante. De siger hvad de tænker. Det skal isbåde-sejlerne også gøre.

Tillykke med jeres mediedebut, forhåbentlig vil flere købe en isbåd efter omtalen fra Arresø. Og en stor ros til isbåde formanden Daniel Hansen, der er god til at forklare konfliktfyldt stof. Hold fast i ham.

www.icesailing.dk

Kommentarer
Søren Hattel, 17-01-10 14:28

Hillerød

Hej Troels,

der er jo tydeligvis en tendens til at de sejlere der "siger hvad de tænker" er kritiske overfor sejlunionen. Det er vel næsten blevet kontroversielt at sige noget godt om sejlunionen.

"Al omtale er god omtale" siges det, men i forhold til sponsorer er det ikke altid tilfældet. Det er Tiger Woods et godt eksempel på.

Så der skal være balance i tingene. Medierne skal ikke kun have plads til at beskrive konflikterne, men skal også huske at beskrive successerne og de tilfælde, hvor konflikten viser sig at være en storm i et glas vand.

Med venlig hilsen
Søren Hattel
Troels Lykke, 18-01-10 12:28

Kbh

Hej Søren, enig i din betragtning (også om Woods:-), det skal selvfølgelig ikke kun være konflikt, men er der noget, så håber jeg sejlerne tager det i stiv arm og ikke er fornærmede.

Selv i DS ved man at konflikter interesserer læserne og fordi det skaber troværdighed og klarhed. Jeg skal fortælle dig det en dag hvad jeg mener.

Og DS ønsker heller ikke en kultur, hvor sejlerne er nogle glatnakkede sejlere overfor ting de hader. Troels
Søren Hattel, 18-01-10 13:06

Hillerød

Hej Troels,

den veritable mediestorm der har været i snart et år imod DS har helt sikkert givet skrammer i lakken for alle.
Jeg er ret overbevist om at både sejlere, trænere, medarbejder i DS og vi andre har oplevet det meget de-motiverende. Selvfølgelig skal man være kritisk (helst konstruktivt) og kunne sige at der er ting, som skal ændres, men i denne mediestorm har der været utrolig meget ukonstruktiv "debat", som har ødelagt meget.
F. eks. er jeg holdt op med at bruge et af dine konkurrerende webmedier, fordi de har for vane at ophøje helt håbløse "debatindlæg" (læs: ensidige smædebreve imod DS) til artikler. Det er bare dårlig journalistik (og dovenskab!), at bruge læserbreve som artikler!
Med venlig hilsen
Søren Hattel
Troels Lykke, 18-01-10 13:39

København

Interessant kommentar, jeg nødig tør kommentere her i dette forum:-)







Felter med * skal udfyldes
08-02-2012 20:44
Danboat hilser biler velkommen i Både i Bella
Ford, Renault, Volvo, Hyundai, Land...

Minbaad.dk, Tuxensvej 17, 2700  Brønshøj, tlf. +45 21 66 57 37, troels@minbaad.dk, www.ezl-data.dk
Om minbaad.dk - Kontakt - RSS - Annoncering