Pas på når en journalist ringer og stiller spørgsmål. Ekstra Bladet fik en agent på glatis omkring en voldssag med skuespilleren Rasmus Bjerg.
Sejlere har før kaldt mig Ekstra Blads-journalist, men det har sjældent holdt. Bådmedierne kører en langt mindre konfronterende stil. Vi er her primært for at underholde og oplyse sejlerne og gerne med lidt bid.
Jeg læste Ekstra Bladet i dag og storgrinte hos min indvandrer-bager i Brønshøj, hvor jeg bor i min nye villalejlighed med Dagmar på 4.
Latterudbrudet kom efter en udveksling mellem journalisten og en agent for den måske voldelige skuespiller Rasmus Bjerg, der beskyldes for i en brandert, at slæbe en bartender i håret på Vesterbro i København.
Jornalisten ringer til agenten og der siges blandt andet:
– Men bartenderen fik da nogle skader!
– Det tror jeg, du skal vente og høre, hvad der virkelig ... for jeg tror ikke, vi kan komme ud og sige, hvordan det er sket. Men det kommer i næste uge. De skader er nok ikke så voldsomme, for damen var da på arbejde dagen efter. Så jeg tror ikke, det var så ... men det skal du ikke citere mig for, siger Anne Lindberg i en telefonsamtale med Ekstra Bladet.
– Hvorfor ikke, du siger det til en journalist?
– Nej, nu skal du lige stoppe, du ringer mig op, og jeg taler med dig i fuld fortrolighed.
– Jeg ringer fra et blad. Jeg er journalist, og du er professionel, og jeg har ikke sagt noget om fortrolighed.
– Så slutter samtalen her, hej.
Jeg syntes journalisten var i sin gode ret til at citere, selvom jeg ikke ville køre den stil på minbaad.dk, BådNyt eller Politikens Lørdagsliv. Hvad siger du?
I mine øjne er det ren staffage, som ikke bidrager med en skid til historien, andet end at vise læserne "på ekstra Bladet tør vi, og vi gør som det passer os". Revolverjournalistik af værste skuffe.
"De skader er nok ikke så voldsomme, for damen var da på arbejde dagen efter."
Men ellers er det nok mest i underholdningsafdelingen, hvor jeg mener agenten afslører sin naivitet.
Du efterlyser kommentaer fra dine journalist-kolleger, hvilket jeg jo ikke er.
Men jeg synes godt at jeg vil bidrage lidt til debatten. Mange journalister arbejder på een måde, hvor det på ingen måde er klart om det er en samtale eller et interview der pågår.
Hvis ikke man kan føre en samtale med en journalist uden at man skal tilsikre sig at det ikke citeres, så "stopper samtalen, inden den er begyndt".
Journalister burde generelt gøre opmærksom på INDEN interviewets start, om det er til citat eller "blot" en samtale.
Nogle journalister forstår denne kunst, og får ofte meget information, som så kan bruges senere.
Jeg vil kalde det pli og takt at spørge "offeret" inden man citerer - og jeg håber da at man lærer om dette på jounalisthøjskolen eller på de brevkurser som jeg har fornemmelsen af, at de fleste såkaldte journalister er udlært af.
Hvis ikke journalisterne forstår at opføre sig som ordentlige mennesker - og forstår takt og tone - så stopper historien her !
Diskussionen handler om hvordan journalister interviewer og hvordan man måske er unfair eller fair. Det er også en diskussion værdig i sejlsporten, mener jeg.
Troels