Skotland er det bedste sted til tursejlads
Det forbavser os at så få danske sejlere ser Skotland. For De skotske farvande er Europas bedste sejladsområder med sejlads i beskyttede områder, samt på kanten af Atlanten, siger Mogens Termansen. Her er en hans sejladsguide til Skotland.
Gennem de sidste 10 år har Kamma og jeg sejlet i skotske farvande hver sommer, - siden 2002 har vi haft vores båd liggende fast på den skotske vestkyst.
Skotland har en enestående natur med et fantastisk dyreliv, en fascinerende historie og en uroligt hjælpsom og positiv befolkning.
Det er mit indtryk, at mange sejlere føler det som et problem at skulle krydse Nordsøen, - jeg tror, der her ligger en psykologisk barriere, som bunder i forfærdende beretninger om, hvor horribelt dette farvand er, hvilket ikke er tilfældet, med mindre man vover sig ud i hård kuling eller endnu mere vind.
Mange har den – fejlagtige – opfattelse, at det altid regner i Skotland. Vel skal man altid være forberedt på, at der kan komme en regnbyge, men det er langt fra hver dag dette er tilfældet. Vejret kan imidlertid skifte meget hurtigt, og at aflytte vejrudsigterne er vigtigt.
Der udsendes hver tredie time fra Coast Guard en Inshore Waters Forecast dækkende farvandet fra kysten og 12 sømil ud.
Udsigten gives for de kommende to døgn, og udsendelsen sker på VHF, idet den annonceres på kanal 16 og derefter udsendes på en arbejdskanal. Temperaturerne er om sommeren lidt lavere end i Danmark, - generelt ligger de i området 17-22º C.
6-8 uger til rådighed
I det følgende skal jeg kort beskrive lidt om sejlads til og i Skotland. Jeg vil beskrive en tur, der – hvis vejret ikke arter sig helt vanvittigt – kan nås, hvis man har 6-8 uger til rådighed.
Når man sejler til Skotland kan man vælge flere forskillige ruter; syd om England og op mellem Storbritannien og Irland, nord om Skotland via Shetland og Orkney eller den direkte vej fra eksempelvis Thyborøn til Peterhead, - en tur på kun 325 sømil, hvilket er den rute, som jeg først og fremmest vil anbefale.
Man skal her regne med 2½-3½ døgn alt afhængigt af vind og vejr, samt hvilken båd man sejler i. Peterhead er langt at foretrække frem for eksempelvis Fraserburgh, som har en stor, travl fiskerihavn, i hvilken der ikke forefindes faciliteter for lystfartøjer, som reelt ikke er særligt velkomne.
Peterhead Bay
I Peterhead Bay er der i det sydvestlige hjørne en egentlig marina til lystfartøjer, der kan anløbes på alle stadier af tidevand.
Da den skotske østkyst i modsætning til vestkysten ikke er særligt spændende, bør man fra Peterhead sejle de cirka 100 sømil til Inverness, hvor The Caledonian Canal starter. Kanalen gennemskærer Skotland fra Nordøst ved Inverness mod sydvest, hvor den munder ud nær Fort William.
Det er muligt at dele strækket fra Peterhead til Inverness over i to dele, og en havn som Buckie kan altid anløbes uanset status for tidevandet, - her skal man blot være forberedt på at fortøje med tilstrækkeligt lange liner, da man må forvente at skulle fortøje direkte ved kaj og her tage hensyn til tidevandsforskellen på 3-4 meter.
Personligt finder jeg det som en bedre ide at sejle hele stykket fra Peterhead til Inverness i et stræk.
Starter man sidst på dagen, kan man være forbi Fort George ved indsejlingen til Inverness Firth og derfra nå videre til Clachnaharry Sealock, hvor The Caledonian Canal starter, til omkring det tidspunkt, hvor slusning ind i kanalsystemet begynder (normalt klokken 0800 om morgenen).
The Caledonian Canal
The Caledonian Canal er anlagt gennem The Great Glen, hvor man har anlagt cirka 36 km kanal i tilslutning til de fire søer Loch Dochfour, Loch Ness, Loch Oich og Loch Lochy, - ialt en strækning på knap 100 km. Man køber ved sealock en licens til sejlads på kanal og søer.
Denne kan være af 8 eller 14 dages eller 4 ugers varighed, og prisen er overkommelig. Sidst vi var gennem kanalen på en 14-dages licens, kostede det for vores båd, der afregnes for 10 meters længde, omkring £ 220,00.
Bortset fra Seaport Marina ved Inverness og Urquhart Bay Harbour i Loch Ness, ligger man gratis overalt. De to nævnte steder koster der omkring £ 6-8 pr. døgn uanset bådlængde.
Hele turen gennem kanalen byder på en pragtfuld natur, og man sejler i meget beskyttedet farvand. Der er mange muligheder for spændende oplevelser fra anløbssteder i kanalområdet.
Fra Inverness kan man besøge Fort George lidt uden for byen, - og er man historisk interesseret er et besøg på Culloden Battlefield også lidt øst for Inverness absolut anbefalelsesværdigt (til begge steder går der bus fra Inverness).
Naturligvis kan man på Loch Ness kigge efter ”Nessie” – og ser man den ikke i søen, kan man på et af de to visitor centers for ”Nessie” i den lille by Drumnadrochit (ikke langt fra Urquhart Bay Harbour) i hvert fald komme til at se uhyret.
Fra samme havn kan man også besøge ruinen af Urquhart Castle, - også en fantastisk oplevelse. Man kan fra Banavie Locks nær For William tage med veterandamptoget ”The Jacobite” (populært kaldet ”Harry Potter-toget”) til Mallaig, - en tur gennem et ualmindelig naturskønt område.
Man kan også tage til Glen Nevis og herfra – hvis vejret, ens kondition og udrustning er til det – vandre op til toppen af Storbritanniens højeste bjerg Ben Nevis (1.344 meter), - en bjergvandringstur på i alt 18 kilometer. Det er en streng tur, men man belønnes på toppen med en fantastisk udsigt hvis det da ikke er tåge, når man når til tops!.
I kanalen er alle sluser og broer betjent af nogle fantastisk hjælpsomme (og tålmodige) lockkeepers og bridgekeepers. Slusningen giver slet ikke anledning til problemer, men er blot en fornøjelig aktivitet, - og er der børn med, får de helt sikkert en spændende oplevelse.
Havnefront ved Oban
Vestkysten
Når man forlader kanalen ved Corpach Sealock nær Fort William, er man ude på vestkysten. Her skal man hele tiden være opmærksom på tidevandet, som på mange måder virker styrende på hvornår man sejler og hvorhen.
Der kan være en tidevandsforskel på op til godt 4 meter, som man skal tage hensyn til ved ankring, - og flytningen af de store vandmasser giver mange steder anledning til strøm, der løber 5-8½ knob.
Der er ingen videnskab i at sejle i tidevandsområder, men det er ufravigelig nødvendigt, at man har en aktuel tidevandstabel og relevante sejladsvejledninger (”pilotbooks”) over de områder, som man besejler.
Fra Corpach Sealock er det naturligt at sejle sydpå gennem Loch Linnhe til området omkring Oban, der er den største by på vestkysten (cirka 8.500 indbyggere).
Man kan gå til marinaen ved Dunstaffnage cirka 5 kilometer nord for Oban eller man kan – hvad jeg vil anbefale – gå til Oban Marina på øen Kerrera, der ligger overfor Oban ved Oban Bay. Marinaen driver en gratis færgefart til og fra Oban, - der sejles hver time, - normalt fra klokken 0800 til klokken 2400.
Oban byder på et stort udbud af forretninger og gode provianteringsmuligheder. Der er altid liv i byen, fra hvilken der også er en intens færgefart til blandt andet Isle of Mull, Coll, Tiree og Barra i de Ydre Hebrider.
I Oban kan man fra MacCaig Tower, som ligger på højderne i byen, nyde udsigten vidt omkring, - og har man lyst, kan man aflægge et besøg på Oban Distillery som fremstiller en af de seks Classic Malts Whiskies.
Når man i Oban har provianteret og tanket vand og diesel til en periode, kan man sejle op gennem Sound of Mull til Tobermory på Isle of Mull. Det er en fantastisk dejlig tur gennem sundet, - og Tobermory er en dejlig lille by.
Der er i Tobermory Bay omkring 24 gæstebøjer (pris omkring £ 14) ligesom der er pontonplads til op til omkring 60 lystfartøjer (pris cirka £ 2 pr. meter bådlængde). På vejen til Tobermory kan man også gå ind i en dejlig lille, beskyttet fjord – Loch Aline – hvor der er gode ankerpladser.
Fra Tobermory begynder man at komme ud i mere åbent og muligt barskt farvand. The Hebridean Sea er ikke at spøge med, hvis man kommer op på mere end hård vind. Er vejret godt og vinden ikke for kraftig, har man masser af muligheder fra Tobermory.
Man kan sejle op til Skye og rundt om denne ø, - en tur, hvor man kan opleve den uroligt smukke natur og måske møde delfiner, vågehvaler eller spækhuggere.
Jeg vil ikke – hvis man kun har 6-8 uger til rådighed – anbefale, at man sejler videre nordpå og derefter går nord om Skotland via Orkney og eventuelt Shetland på vejen tilbage til Danmark.
Det er min opfattelse, at man meget vel kan få en særdeles god tur ved at gøre dette, men på den anden side kan man meget nemt komme i tidsmæssig klemme og blive tvunget til at skulle sejle under ugunstige omstændigheder, hvis det sætter i med en periode med voldsomt vejr.
Fra Tobermory kan man også sejle til fire småøer (The Small Isles): Muck, Eigg, Rum og Canna, hvor specielt de to sidstnævnte er meget spændende at besøge. Man kan også gå – eventuel via The Small Isles – videre vestpå til eksempelvis Barra i De Ydre Hebrider.
Dette var stedet, hvor man i 1949 optog filmen ”Masser af whisky”, - og har man set filmen og besøger stedet, føler man sig virkelig sat 60 år tilbage i tiden.
Endelig kan man fra Tobermory sejle vest om Isle of Mull og herunder dels besøge flere meget fredelige og vel beskyttede ankerpladser, dels komme til Staffa (kendt for sin søjlebasalt og for Fingal’s Cave) og til Iona, der er øen, hvortil kristendommen i 563 blev bragt til Skotland af en irsk munk: Columba.
Herfra kan man så sejle videre syd om Isle of Mull, måske til Colonsay (Scalasaig) eller øen Jura, hvor man på dennes sydøstlige ende finder bugten ved Craighouse, hvor der er 16 gæstebøjer (pris £ 10,00 pr. døgn).
Kommer man vest og syd om Isle of Mull, kan man også gå til Craobh – den mest beskyttede marina på den skotske vestkyst (det er her, vi har fast bådplads).
Er man i Skotland i juli-september, skal man ikke snyde sig selv for at opleve Highland Games. Disse folkefester med optræden af højlandsdansere, sækkepibeorkestre, udøvelse af tunge idrætter som lodkast og pælekastning (”tossing the caber”) og meget andet, foregår overalt i Skotland. Hvor de aktuelt finder sted, oplyses ved turistinformationen.
Er man i Skotland i august – og har man i tide (dvs. senest omkring nytår) købt billetter, er det også en oplevelse at overvære Edinburgh Military Tattoo. Der er togforbindelse til Edinburgh (via Glasgow) fra Oban og Fort William
Er det ved at være tiden at søge tilbage til Danmark, kan man herefter tage nordpå igen, måske besøge den mest populære ankerplads på den skotske vestkyst: Puilladobhrain på øen Seil syd for Oban, sejle til Corpach og gennem The Caledonian Canal tilbage til østkysten, hvorefter man – når vejret er til det – kan ”sætte af” mod Danmark.
Er der da ingen problemer forbundet med at sejle i Skotland? Mit umiddelbare svar er nej, - men det forudsætter, at man har det nødvendige grej og forstår at bruge det. Dette gælder ikke mindst anvendelsen af tidevandstabeller i forbindelse med sejladsvejledninger.
Mogens Termansen døde desværre i 2015. Og hæftet sælges derfor ikke mere. Opdateret 9.3.2019
