Gå til hoved-indhold
Spørgsmålet er om de nyere materialer er ved at være på et prisniveau, hvor de kan matche den nuværende polyester/pentex dug.Kapsejlads
Spørgsmålet er om de nyere materialer er ved at være på et prisniveau, hvor de kan matche den nuværende polyester/pentex dug? Det siger Christian Tofft.

Er nye dugtyper til klassebådene et hit?

X-79 formand Christian Tofft vil her skabe debat og erfaringsudveksling blandt klassebådene om fordele og ulemper ved at beholde nuværende dugtyper eller hvordan nyere, alternative dugtyper skal håndteres i klasserne. North 3 DL er fx tilladt i BB 10-meter klassen.

 

Af Troels Lykke |

Christian Toft, formand for X-79 klubben skriver:

X79 klassen er påbegyndt en intern debat  om valg af og begrænsninger af ny dugtype til X79’erens  genua.

Denne debat  vil formtlig blive særdeles aktuel for langt de flestebådklasser  i de kommende år, fordi de fleste klasser i lighed med X79 klassen har været tilbageholdende med at ændre klassereglerne i takt med nye mere moderne materialer er kommet på markedet.

De nuværende klasseregler for X79 begrænser dugvalget til en ”klassisk” konstruktion med polyester/pentex.

Argumenter for denne konservative klassepolitik er at undgå stor spredning blandt de aktive i klassen i valg af materialer til forsejl – ”lige børn leger bedst”.

Ikke pengene der tæller mest

Ved at have konservativt definerede klasseregler bliver det ikke økonomiske eller teknologiske parameter der bliver afgørende for hvem der ligger forrest i feltet.

Samtidig er den konservative tilgang med til at sikre at muligheden for at sælge/købe en brugt genua, som ikke er syet i et forældet materiale, er til stede. Prisen på en ny genua har selvfølgelig også været et argument.

Hidtil har de nyeste materialer været markant dyrer end den nuværende dugtype. Derudover har holdbarheden af nyere materialer ikke været beviseligt længere.

De klassiske materialer er nemme at administrere ift. klasseregler, da vævningen af dugen stort set er ens i hele sejlet, hvorved det er relativt enkelt at håndtere en vægt målt i f.eks. gr/m2 i klassereglerne.

Er materialer faldet i pris?

Spørgsmålet er om de nyere materialer er ved at være på et prisniveau, hvor de kan matche den nuværende polyester/pentex dug.

Hvis prisen er nogenlunde den samme, er det næste spørgsmål om holdbarheden af de nye materialer er længere eller om det stadig vil være nødvendigt at forstærke nye dugtyper med f.eks. taffeta, hvorved dugen bliver tungere?

Hvordan defineres klasseregler i forhold til de nye dugtyper, hvor dugtykkelsen måske ikke er den samme i hele sejlet?

Skal det være den samlede vægt af sejlet eller er der alternativer til indmåling af sejlet?

Lokker nye dugtyper flere sejlere til?

Ligger der en signalværdi i at klassen, ved at give mulighed valg af nyere dugtyper, fremstår som en moderne og attraktiv bådtype, som er med på beatet, og derfor en spændende og lokkende båd for nye sejlere i klassen?

Der er sikkert mange argumenter for og imod valg af nyere dugtyper. Det er derfor interessant at få andre klassers erfaringer og argumenter for deres valg af dugtype.

Sejlerhilsen

Christian Tofft, X-79 Klubben

content-loader
content-loader
content-loader