Gå til hoved-indhold
Lokale Firstmarine.dk med en bøjet bom, til højre ses ejeren Peter Reedtz. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Lokale Firstmarine.dk med en bøjet bom, til højre ses ejeren Peter Reedtz. Foto: Troels Lykke

Firstmarine.dk knækker bom før start

Den 64 fods broskraber fra Kerteminde er ude af spillet i Big Boat Challenge. Nu har de fem dage til at skaffe ny bom til Palby Fyn Cup, siger Peter Reedtz til minbaad.dk. Se nærbillede af bom.

Af Troels Lykke, kerteminde |

Der kom en Laser-jolle i vejen for den kæmpe, sorte Firstmarine.dk, der derfor svingede kraftigt til siden, derefter bøjede bommen et par meter fra masten.

"Vi svingede kraftigt for at undgå jollen og så bøjede bommen, nu har vi fem dage til at skaffe en ny bom før Palby Fyn Cup," siger ejer af båden Peter Reedtz til minbaad.dk

Vi har lige været om bord i båden og så at alu-bommen var bøjet kraftigt. Bommen er kun tre år gammel.

Sejlerne var godt slukøret - holdet havde forleden et uheld med en headfoil der gik sig en tur.

6 m/sek fra vest

De øvrige 46 både i Big Boat Challenge starter om lidt, der er fin vind med 6 m/sek fra vest og man håber på tre sejladser i dag.

I går var der stor fest på kajen for sejlerne. Vi sad 550 sejlere inde i teltet og der var høj stemning.

Big Boat Challenge er vokset  og der er nu storskærm og boder på havnen i Kerteminde. Nu mangler der bare sejladserne i dag.

www.bigboat.dk

content-loader
content-loader
content-loader