Gå til hoved-indhold
FLID har gjort meget for sikkerheden i havnene. Foto: flidhavne.dkHavne
FLID har gjort meget for sikkerheden i havnene. Foto: flidhavne.dk

Danmarks første havnemesse en succes

I sidste uge var der for første gang messe for lystbådehavne. 21 firmaer udstillede i Fredericia. FLID stod bag.

 

Af Troels Lykke |

21 firmaer på havnemessen repræsenterede til sammen et bredt udsnit af entreprenører, havnearkitekter og leverandører af kraner, broer, molefyr samt div. teknik og materialer til havneformål.

Bag messen stod Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), der er lystbådehavnenes interesseorganisation. Henrik Kristensen fra foreningens leverandørudvalg siger:

”Vi har længe fornemmet, at der både blandt leverandører og vores medlemshavne har været interesse og ønske om en havnemesse, fordi der hidtil ikke har været et forum, hvor parterne kunne mødes. Det har vi nu skabt og det gik over al forventning. Der var en rigtig god stemning og der blev skabt kontakter og netværk”.

Købte anlæg til afslibning

Denne begejstring deles også af havnefoged Birger Isaksen:

”Jeg købte bl.a. to anlæg til afslibning af bundmaling til en rigtig god pris. Messen var fin, fordi der var god tid til at snakke med de forskellige udstillere og få nyttigt viden med hjem”.

Messen blev afholdt i forbindelse med FLIDs generalforsamling og der er ifølge Henrik Kristensen ingen tvivl om, at FLID vil gentage succesen.

Om FLID
Foreningen varetager lystbådehavnens faglige og politiske interesser og repræsenterer via sine 160 medlemshavne marioteten af bådpladser i Danmark.

36.000 bådpladser svarende til 63% af alle bådpladser i Danmark er i dag repræsenteret i foreningen.

FLID taler lystbådehavnenes sag overfor myndighederne og har haft indflydelse på udformningen af en lang række vigtige sager.

I takt med at FLID de senere år er vokset, er aktiviteterne og servicen til medlemmerne også ekspanderet.

Medlemstilbud og rabatter, uddannelse af havnepersonale, juridisk assistance, rådgivning og konsulentbistand - og nu også messeaktivitet - er bare nogle af de ting foreningen i dag har at byde på. Det fortæller Foreningen af Lystbådehavne I Danmark med Jesper Højenvang som sekretariatschef.

www.flidhavne.dk

content-loader
content-loader
content-loader