Gå til hoved-indhold
Det er på en Landmark 43, at Morten Henriksen skal finde vej i Big Boat Challenge.Kapsejlads
Det er på en Landmark 43, at Morten Henriksen skal finde vej i Big Boat Challenge.

Morten Henriksen med i Big Boat Challenge

Den skrappe sejlsportscoach og taktiker, Morten Henriksen, skal sejle Big Boat Challenge på hjemmebane, på en norsk Landmark 43 i pinsen.

 

Af Troels Lykke |

Morten Henriksen er kendt for sine mange toppræstationer i sejlsport bl.a. som coach for Illbruck Challenge, da båden vandt Volvo Ocean Race.

Den tidligere Kertemindesejler har de sidste to år været optaget af sejladser i udlandet og har derfor ikke tidligere haft mulighed for at deltage i Big Boat Challenge på ”hjemmebane”.

Claus Landmark fra Norge er den heldige skipper der nu får lokal forstærkning. Han deltager med sin egen konstruktion Landmark 43 – Santa.

Morten Henriksen sejlede i mange år med på en norsk Farr 40, som havde en del succes.

Santa får konkurrence af yderligere 2 Landmark 43, idet hele 3 norske både af denne type er tilmeldt Big Boat Challenge, det fortæller Ole Gorm Larse fra sejladsen.

Big Boat Challenge 2011 har tilmeldinger fra en lang række internationale ”Big Boats”,

Tyskland møder med 11 deltagere, heriblandt Tutima, en DK 46 med ren pigebesætning. Fra Norge er der tilmeldt 5 både inkl. de 3 Landmark 43. Fra Sverige deltager 3 besætninger.

- Vi glæder os til at præsentere et flot internationalt felt af big boats der skal udfordre den danske elite blandt storbådene, siger Ole Gorm Larsen. 

Foreløbige deltagerliste: www.bigboat.dk

content-loader
content-loader
content-loader