Gå til hoved-indhold
Alexander Tulstrup Hermann, Hans Christian Lindstrøm Wegge, Martin Boidin, Sebastian Bay og Frederik Andersen vandt NM i matchrace.Kapsejlads
Alexander Tulstrup Hermann, Hans Christian Lindstrøm Wegge, Martin Boidin, Sebastian Bay og Frederik Andersen vandt NM i matchrace.

Martin Boidin og mandskab vandt NM i matchrace

Boidin fra KDY slog Ogeman, mens Camilla Ulrikkeholm tog bronze og denne gang var der medaljer til alle seks kvinder.

Af Troels Lykke |

I weekenden var der Nordiske Mesterskaber i matchrace i Middelfart med deltagere fra Norge, Sverige og Danmark.

Mesterskabet startede som altid med en "round-robin", hvilket i praksis betyder, at alle hold mødte alle de andre hold - efter tur.

Sejladserne blev afviklet i fin stil og med vindstyrker fra helt stille til 10-12 m/sek. - og temmelig megen regn om lørdagen.

Finalesejladserne blev sejlet søndag i flot vejr og god vind. Martin Boidin endte med at vinde, Victor Ogeman blev nummer 2 og Camilla Ulrikkeholm nr. 3.

Til dette stævne havde arrangørerne sikret sig 6 medaljer, således at der var bronzemedaljer til alle pigerne på Camilla Ulrikkeholms hold. Rene pigehold består af 6 piger, hvorimod mix hold eller rene drengehold kun består af 5 personer.

Hver besætning sejlede mellem 8 og12 sejladser, alt afhængig af hvor langt de nåede i stævnet. Hver sejlads varede ca. 20 minutter.

Kompetente umpires

Dommere/umpires som bl.a. Marianne Middelthon fra Norge var fløjet ind for at dømme sejladserne efter alle kunstens regler.

De super erfarende Umpirer fra Danmark Paw Hagen og Torben Precht var også med til at styre slagets gang på vandet.
 
Der blev talt norsk, svensk, dansk og engelsk i én skøn forening, da de Nordiske Mesterskaber i matchrace fandt sted i Middelfart i den just forgangne weekend.

I alt 8 hold, 2 svenske, 2 norske og 4 danske, skulle dyste om guld, sølv og bronze i DS37-bådene. Det blev det danske hold med Martin Boidin som skipper, der endte med at løbe af med finalesejren!
 
Vellykket arrangement

 - Arrangementet gik rigtig godt, så vi er rigtig glade og tilfredse, siger Søren Laugesen, der er stævneansvarlig hos Match Racing Denmark i Middelfart, som afholdte mesterskabet i samarbejde med Middelfart Sejlklub,

- Det var sjovt igen at samle matchracefolk på kryds og tværs af nationaliteter og at se folk samles om en sportsgren, som alle involverede lever og ånder for, slår han fast.

Camilla Ulrikkeholm, er nummer to fra venstre.

content-loader
content-loader
content-loader