Gå til hoved-indhold
Mads Kolte-Olsen, tv., og Hans Natorp i Brøndby i Dansk Sejlunion. Foto: Troels LykkeSejlklubber
Mads Kolte-Olsen, tv., og Hans Natorp i Brøndby i Dansk Sejlunion. Foto: Troels Lykke

Natorp om strategiplan 2011: Et langt sejt træk

- Sejlunionens strategiplan 2011 går godt. Men man laver ikke om på en gammel cirkushest på en eftermiddag, siger Dansk Sejlunions formand Hans Natorp til minbaad.dk.

Af Lars Jørgensen |

Da Dansk Sejlunion for to år siden vedtog sin nye strategiplan, var det for formanden Hans Natorp ikke bare startskuddet til en kursændring i unionens arbejde, men også et paradigmeskifte.
 
- Målet med strategiener, at vi ikke bare skal være klubbernes union, men i højere grad også sejlernes organisation. Jeg synes, det går efter planen. Det går godt. Men det er et langt sejt træk. Dansk Sejlunion har 100 års jubilæum i år. Man laver ikke bare om på en gammel cirkushest på en eftermiddag, siger Hans Natorp.
 
- Vi er i en fase nu, hvor vi er i fuld gang med at gøre det, vi har aftalt at gøre. På den kommende generalforsamling 'trykprøver' vi det, vi er i gang med. Men samtidig vurderer vi, om det er nødvendigt for generalforsamlingen at give feedback til bestyrelsen om at lægge mere fokus på det ene fremfor det andet.
 
Fristen for at stille forslag til Dansk Sejlunions generalforsamling i Odense udløb den 15. januar.
 
- Der er ikke kommet forslag fra klubberne. Men bestyrelsen arbejder selv med nogle ting, som vi måske vil bede generalforsamlingen om at tage stilling til. Hvad det præcis er, kan jeg ikke sige endnu. For vi er ikke helt færdige med drøftelserne i bestyrelsen. Vi ændrer ikke rammen for den strategi, vi har besluttet. Men vi er selvfølgelig kritiske i forhold til, hvordan det går med at gennemføre strategien, siger Hans Natorp.

Glade sejlere

Formanden er derfor også helt sikker på, at generalforsamlingen kommer til at drøfte, hvordan klubberne bevarer deres individuelle værdier.
 
- Man skal ikke tage fejl af, at danske sejlklubber er lige så mangfoldige som de er i antal. Hver klub har sit helt eget DNA, sin egen kulturelle identitet og historie. Men jeg tror også, vi er et sted nu, hvor vi igennmem vores fællesskab i sejlunionen har formået at få identificeret de værdier, som netop er vores fællesskab og opgave, siger Hans Natorp.
 
- Vores paradigme-skifte består i, at vi flytter os fra at være klubbernes klub til også at være sejlernes organisation. Det er mere end bare ord. Det er i høj grad handling. Men handlingen skal forstås i den rette kontekst, understreger formanden.
 
- Det er ikke et spørgsmål om, at denne handling skal overtage klubbernes arbejde og legitimitet. Vores fokus på sejlerne skal gøre det nemmere for klubberne. Kald det stordriftfordele, hvor sejlunionen leverer de ting til fællesskabet, som giver mening hele vejen rundt og kan bruges i alle klubber af alle sejlere. Uddannelse, tilbud om tursejlads, osv.
 
Hans Natorp understreger Dansk Sejlunions øgede fokus på sejlernes identitet ved at lege lidt med ordene:
 
- Hidtil har det heddet: 'En glad klub giver glade sejlere'. Men i virkeligheden er klubben jo sejlerne. Nu vender vi det derfor på hovedet og siger: 'Glade sejlere giver glade klubber'.
 
Formanden slår samtidig fast, at det fortsat kun er klubberne, der skal være medlemmer af sejlunionen - og ikke den enkelte sejler.
 
- Men det er klubbernes medlemmer, nemlig sejlerne, vi skal servicere gennem klubbernes fællesskab i sejlunionen. Og vores leverancer til sejlerne kræver, at de er medlem af en sejlklub. Sagt med andre ord: Man kan ikke købe sig til de rettigheder et klubmedlem har uden at være medlem.

Ud over rampen

Hans Natorp tilføjer, at strategiplanen også stiller store krav til bestyrelsen og de ansatte i Dansk Sejlunion:
 
- Når vi som specialforbund nu har besluttet, at vi vil flytte os fra kun at være klubbernes klub til også at være sejlernes organisation, betyder det, at vi går fra at have 275 klubber som kunder til at have 60.000 medlemmer, vi skal forholde os til. F. eks. taler vores blad 'Sejleren' nu i langt højere grad til sejleren som sejler fremfor til sejleren som klubaktiv. Bladet skal have relevans for alle sejlere, også selv om de ikke sidder i bestyrelsen for en sejlklub.
 
I forhold til den vedtagene strategi understreger formanden samtidig behovet for at kommunikere sejlunionens beslutninger ud til medlemmerne i fuld åbenhed:
 
- Det er vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at fortælle medlemmerne, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det, så vi kan være sikre på, at alle er med på, hvor vi er på vej hen. Det nytter ikke, at vi gør en hel masse, hvis vi ikke når ud over rampen. Og det synes jeg også, vi bliver bedre og bedre til, siger Hans Natorp.

Ny type ledere

Formanden betegner sig selv og Dansk Sejlunions nye generalsekretær Mads Kolte-Olsen som en anden type topledere, end sejlunionen hidtil har haft.
 
_ Jeg blev jo valgt som formand i et kampvalg, hvor generalforsamlingen tog stilling til, om de ville have mig eller min modkandidat. Der tog generalforsamlingen og sejlklubberne aktivt stilling til, hvilken type ledelse, de ville have, og hvilken retning, de ville drive sejlsporten i. Og i forbindelse med gennemførelsen af sejlunionens strategiplan har bestyrelsen så også ment, at det nu er et godt tidspunkt med et generationsskifte i den administrative ledelse gennem ansættelsen af en ny generalsekretær.
 
Hans Natorp slår fast, at den nye ledelse i Dansk Sejlunion med strategiplanen 2011 udtrykker sig på en anden måde end hidtil:
 
- Sejlunionen har haft et bestemt udtryk i rigtig mange år. Det tager lidt tid at tune ind på, at det nu kører på en anden frekvens. At tingene bliver sagt og kørt på en anden måde. Det anerkender vi. Og det er vi både bevidste og ydmyge overfor, siger formanden og tilføjer:
 
- Da jeg blev valgt i 2010, havde jeg ingen plan for, hvad jeg ville gøre ved sejlunionen. Det er der mange, der tror. Men det havde jeg ikke. Det, jeg lovede, var, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for at bringe Dansk Sejlunion i øjenhøjde med medlemmerne. At jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for at vi i vores fællesskab blev gode til at lytte til hinanden. Og det er det, jeg arbejder efter. Men det, at jeg lytter, betyder ikke nødvendigvis, at jeg så også gør det, de siger.

content-loader
content-loader
content-loader