minbaad.dk
tirsdag 21. november
  • En fransk helt, endelig i mål og i ny rekord.
    En fransk helt, endelig i mål og i ny rekord.
  • En Open 60er i mål med Gabart om bord.
    En Open 60er i mål med Gabart om bord.

Vendee Globe: Gabart jorden rundt på 78 dage - ny rekord

78 dage, 2 timer og 16 min. tog det kun 29-årige Francois Gabart at sejle jorden rundt nonstop i en Open 60er. Rekord slået med 6 dage. Gennemsnitshastigheden var 15,3 knob.

Kapsejlads | 27-01-2013 19:27 | Af  Troels Lykke

Francois Gabarts sejltid på Open 60eren Macif lød på lidt over 78 dage i Vendee Globe. Det var seks døgn og 53 minutter bedre end Michel Desjoyeaux's rekord i den forrige Vendee Globe i 2008/2009.

Gabart gik i mål i dag søndag i Les Sables d´Olonne klokken 15.18. Gennemsnitshastigheden var 15,3 knob over en distance på 28.646 sømil, sejlet nonstop. Den teoretisk korteste distance er på 24.393 sømil.

Gabart, der har en norsk kærste og en søn, førte sejladsen i 44 dage og 20 timer.

På et døgn nåede han at sejle 545 sømil, hvilket er 22,7 knob i gennemsnit.

Gabart: Der var mange tekniske spørgsmål

Francois Gabart, siger blandt andet på Vendee Globe siden:

- For fire år siden var jeg på Michel Desjoyeaux pressekonference, da han vandt Vendee Globe. Da havde jeg startede prof-sejlads seks måneder før. Hvad der siden skete, er utroligt.

Hvad der er virkelig svært i Vendee Globe er, hvor mange problemer og tekniske spørgsmål, du står overfor. Ét problem er let at håndtere, men flere på samme tid eller i træk, er en anden historie.

Der var hårde nætter blandt sværeste øjeblikke, især når du ved, at det er bare begyndelsen af løbet. Min prioritet var at gøre mit bedste for at sikre hvert problem blev taget alvorligt, så jeg ikke havde for mange på samme tid.

35 knobs vind den sidste nat

I aftes var svært, men det var ok, fordi jeg vidste, at det var den sidste. Men alligevel var der store bølger, fragtskibe og fiskerbåde, ting som helt sikkert kan sætte en stopper for din sejlads. Der var 35 knobs vindstød, de var meget farlige og vanskelige at sejle i.

Jeg har overrasket mig selv, ja, og det har stået på i et stykke tid, det føles fantastisk, siger Francois Gabart, der endnu ikke ved om han vil sejle Vendee Globe igen.

Sidste mand mangler 4.770 sømil til målstregen

Han havde i øvrigt mad med til 87 dage, så der var rigeligt med mad, da han kom over mållinjen i dag ud for den franske vestkyst.

Nummer to i feltet, franske Armel Le Cléac´h, sluttede lige efter Francois Gabart i sejltiden 78 dage 5 timer og 33 minutter, hvilket er det tætteste der har været mellem nummer et og to i Vendee Globes historie.

På en 12. og sidsteplads ligger den franske sejler Alessandro Di Benedetto, han mangler 4.770 sømil før han er i mål.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET