Gå til hoved-indhold
Vandscootere har lidt problemer med at respektere lovgivningen. De kommer alt for tæt på land. Arkivfoto: Troels LykkeHavne
Vandscootere har lidt problemer med at respektere lovgivningen. De kommer alt for tæt på land. Arkivfoto: Troels Lykke

Vandscootere terroriserer Lillebælt

Igen i år er Lillebælt invaderet af vandscootere. Især ved Haderslev er plagen massiv, men mange steder er det ulovligt at sejle med vandscooter.

Af katrine bertelsen |

Langs Haderslev Kommunes kyst er det kun lovligt at sejle med vandscooter fra Sønderballe Strand til Hejsager Strand, og fra Halk Hoved til Halk Strand – og vel at mærke kun 300 meter fra kysten. Det har mange vandscootere svært ved at finde ud af.

I mandags blev politiet kaldt til Sønderballe Strand, hvor vandscootere generede strandgæsterne med støj og høj fart tæt på kysten. Det lykkedes ikke politiet at få fat i fartsynderne, og de har svært ved at få fat i dem, da de ikke har nogen båd!

Politiet mener dog, at de før eller senere kommer i land, men flere badegæster observerede, at vandscooterne ofte medbringes på en motorbåd, og det er umuligt at vide, hvilken havn de kommer fra og til.

En lokal beboer er meget træt af vandscooterne og mener, at det er ren terrorisme, og det svarer til at køre racerbil på landevej. Sidste år var der også problemer med vandscootere ved Øresund og i Københavns havn.

Se Naturstyrelsens kort over Danmark, hvor forbudszonerne er markeret.

content-loader
content-loader
content-loader