Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Ida og Marie i 49erFX kæmper med ventetiden.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Manglende vind truer VM-program i Santander

Sølle to sejladser var alt, hvad der blev gennemført mandag. Begge i det ene af 49er-felterne. Og det gik ikke speciel godt for Warrer og Thomsen. Vinden skulle komme i dag.

Af Troels Lykke |

Mandag var dagen, hvor VM i Santander for alvor skulle i gang. De fire sidste klasser skulle på vandet til de indledende sejladser - og på vandet kom de, og de lå derude hele dagen.

Indtil sidst på eftermiddagen, hvor gummibåde i hobetal trak sværme af joller ind gennem havneområdet.

Det skriver sejlsport.dk

Sølle to sejladser var alt, hvad der blev gennemført mandag. Begge i det ene af 49er-felterne - dét felt, hvor alle tre danske både befinder sig.

Tung 49er-start
For Jonas Warrer og Anders Thomsen fik åbningssejladsen et uheldigt udfald med en beskeden 33. plads i feltet på 40 både. I anden sejlads fik de en mere brugbar 11. plads. Samlet set er de lidt under pres fra start, før det går løs tirsdag.

Den debuterende båd med Mads Emil Lûbeck og Nikolaj Hoffmann Buhl kom i mål som 22 og 20, mens Tobias Hemdorff og Mathias Livbjerg blev nummer 35 i begge sejladser.

Comeback udsat
I andre felter blev enkelte starter skudt af sted - for kort efter at blive annuleret. Hen under aften kom så den lange konvoj af både på slæb i reetning mod havnen.

Jonas Høgh-Christensens VM-comeback i Finnjollen blev i første omgang ikke til andet end seks timers forgæves ventetid.

Tirsdag tyder de foreløbige vejrprognoser på lidt mere blæst. Arrangørerne har mandag aften fremrykket flere starttider i håb om at indhente noget af det forsømte.

Under alle omstændigheder er VM-stævnet under tidspres. 

Ventetid i seks timer i 30 graders varme

Ida Marie Baad og Marie Baad i 49erFX, bekriver bl.a. på deres blog ventetiden således:

Det er noget af en kunst at holde sig klar og frisk 6 timer i streg i 30 graders varme. Det handler om at gå i ”standby mode”.

Hvis vi selv skal sige det, synes vi faktisk, at vi er ret gode til at sætte det indre ur på standby. Det handler om ikke at bruge for meget energi, så man er frisk, når man skal på vandet. Det vil sige ikke nogen hårde fysiske eller mentale aktiviteter.

På den anden side må man heller ikke slappe for meget af, så risikerer man at blive dvask og uoplagt, når man skal på vandet. Det går altså heller ikke at sove hele dagen.

Først kl. 18:30 blev dagens sejladser aflyst, skriver Ida og Marie.

content-loader
content-loader
content-loader