Gå til hoved-indhold
Udstyr
Udstyr

Ny Leopard 51 Powercat certificeret

International Marine Certification Institute fortæller, at den nye luksus motorkatamaran Leopard 51 Powercat, har opnået CE-certificering.

Af katrine bertelsen |

International Marine Certification Institute (IMCI) kan meddele en succesfuld CE-certificering af Leopard 51 Powercat (PC) fra Robertson and Caine og Leopard Catamarans. Motorkatamaranen er bygget af Robertson og Caine og konstrueret af Simonis Voogd Design. Det skriver IMCI i en pressemeddelelse.

– Det seneste medlem af motorbådsflåden bidrager med en mangfoldighed af nye elementer: et nyt slankt og stabilt design, et større forreste cockpit, rummeligere opholdsrum, en større flybridge og med en komplet re-designet indretning med alle moderne faciliteter. I modsætning til traditionelle enkeltskrogs motorbåde har Leopard 51 Powercat, en fantastisk stabilitet selv i kraftig sø, siger Robert Caine, kvalitetschef hos Robertson og Caine.

Den moderne motorkatamaran bruger mindre brændstof end de tidligere modeller. Med standardmotorerne har den en rækkevidde fra Florida til New York uden optankning. Den har også et layout, som gør, at manøvrering og håndtering er let og komfortabel.

– Leopard 51 PC byder med sin re-designede indretning på mere plads, og ved brug af nye materialer til dørkbelægning og apteringsdele, fremstår den med et moderne og frisk look, slutter Robert Caine

Leopard 51 Powercat fakta:

  • Længde overalt: 15.54 m
  • Længde i vandlinien: 14.96 m
  • Bredde: 7.64 m
  • Dybgang: 0.98 m
  • Deplacement: 18,500 kg
  • Brændstofkapacitet: 1,500 L
  • Vandkapacitet: 780 L
  • Motorer: 2 x 275 kW

 

Der er ikke sparet på pladsen!

content-loader
content-loader
content-loader