Gå til hoved-indhold
Masser både ved Yachtklubben Furesøens flotte nye flydebroer. Foto: Jørgen RingKapsejlads
Masser både ved Yachtklubben Furesøens flotte nye flydebroer. Foto: Jørgen Ring

Vintertræning i Yngling på Furesøen

Yngling-klassen er langtfra død. I den nordlige del af Københavnsområdet vintertræner mellem 8-10 ynglinge hver søndag.

Af katrine bertelsen |

Jørgen Ring, træner i Taarbæk Sejlklub, skriver:

Der været stor deltagelse de første to gange, otte både første gang og ni deltagende både den 9. november (31 sejlere på vandet), til trods for at kranen var gået i udu, ellers havde der været et par stykker mere. Kranen blev ordnet om eftermiddagen, og næste søndag kommer vi forhåbentlig langt over de 10 deltagere.

DYK gør opmærksom på, at vi afholder arrangementet som et lavprisprojekt, hvor vi ikke har lønnede trænere. Vi lægger bare nogle baner ud, og laver nogle startsignaler.

Ideen i det er, at det giver en masse træning, at prøve at sejle. DYK kan ikke garantere, at der er pladser til alle, som kommer ned som enkeltpersoner, men vi prøver at få de fremmødte ud og sejle.

Endnu er vejret ret varmt, og søvandet er heller ikke nede ved frysepunktet, Men når temperaturen begynder at falde, og vindhastigheden stiger, så vil vi meget stærkt anbefale, at deltagerne anvender våd eller tæt tørdragt. Det er deltagernes eget ansvar, at de er ude og sejle.

Træningsdage

Vi fortsætter følgende søndage, 9. nov., 16. nov., 23. nov. og 30. nov. og første søndag i december (den 7.).

Vi mødes kl 10 hvis båden er klar, ellers tidligere hvis båden først skal sættes i vandet. Vi arrangerer små træningskapsejladser, og slutter af med at kommentere sejladserne i klubhuset.

Der er mulighed for at ynglinge kan ligge i vandet i Yachtklubbens havn, eller stå på trailer på land, og blive sat i vandet hver gang. Pris for deltagelse er 200 kr for alle gange eller 100 kr pr gang.

Der er ikke organiseret spisning, så deltagerne bedes medbringe madpakker selv. Vi giver dog en øl/vand efter sejladsen.

Adressen er: Dronninggårds alle 124 B, Holte

content-loader
content-loader
content-loader