Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
De var brug for paraplyerne søndag på Langelinje. Foto: Katrine Bertelsen
Kapsejlads
De blev kæmpet om placeringer på vandet. Foto: Katrine Bertelsen
Kapsejlads
Dømning på vandet er en del af gamet. Foto: Katrine Bertelsen

Wolsing: Sejlsportsligaen skaber vækst og værdi

Mens regnen høvlede ned over 93 sejlere og et utal af officials i Københavns havn, fik minbaad.dk en snak med initiativtager og tovholder i Sejlsportsligaen, Peter Wolsing fra Dansk Sejlunion.

Af katrine bertelsen |

Sejsportsligaens Champion League fik en noget fugtig afslutning. Der faldt omkring 40 mm regn over Københavnsområdet i weekenden, og minbaad.dks journalist blev også godt gennemblødt, sammen med alle andre. Men spændingen holdt til det sidste, og der var godt humør blandt sejlerne, trods regnen og en noget flov vind. Det blev KDY med Michael Hestbæk ved roret der vandt, men det kan du læse mere om i andre artikler her på siden.

Vi benyttede i stedet lejligheden til at tale med Peter Wolsing (i tørvejr), der er en af hovedkræfterne i ligaen. Peter mener, at dansk sejlsport med Sejlsportsligaen formentlig fået den ”energikilde” der kan være med til at vende udviklingen for bredde-sejlsporten og klublivet for de 16-60 årige.

Vækst og værdi

– Sejlsportsligaen skaber vækst og værdi – også til bredden. De unge er begyndt at blive interesserede igen, og også de ældre. Fra 16 til 60 år – det har vi ikke set i mange år, siger Peter Wolsing.

Minbaad.dk spurgte om det var at tilgodese bredden, når både Hellerup og KDY stiller med professionelle sejlere.

– Når det er Champion League, er det i orden. Det er kirsebærret på toppen af flødeskummet, svarer Peter Wolsing. Men næste weekend har jeg 20 klubber – eller mulige breddeklubber – der har set at det virker, og gerne vil være med.

Godt med 60 klubber

38 klubber har vist interesse for formatet, 18 der har sejlet i år plus de 20 der næste weekend skal sejle kvalifikationsstævne.

– Tager man et billede af den østlige andedam her på Sjælland kan vi tælle klubber/havne som Lynæs, Gilleleje, Helsingør, Nivå, Rungsted, Vedbæk, Skovshoved, Hellerup, Furesøen, KAS, Sundet, Lynetten, Vallensbæk og Roskilde det må da kaldes rimeligt bredt funderet, konstaterer Peter Wolsing.

Wolsing mener, at det er godt hvis 60 klubber vil være med.
– Vi får ikke alle med, men over tid får vi måske alligevel, siger han.

Han fortæller, at han forleden dag blev kontaktet af en af de klubber der i år røg ud af ligaen, og de vil gerne holde et ligastævne næste år.

– For som de siger, de vil ikke miste det momentum som ligaen har skabt i klubben – det må da være et bevis på at formlen virker og ikke bare er for et lukket elitært selskab, siger Peter Wolsing og fortsætter.

– Har man fysisk været til stede ved ligastævnerne har man set brede smil hele vejen rundt. Jeg har ikke mødt én sejler, der bare tilnærmelsesvis har haft en finger at udsætte på formatet – og det har været hele vejen rundt, fra øst til vest – fra ung til ældre. Ved evalueringsmødet i Aarhus, hvor sejlerne kom til orde var kritikken sparsom og inden for bagatelgrænsen, specielt i et opstarts-år.

Økonomien

Peter Wolsing tøver lidt da vi spørger ind til økonomien, og underskuddet på budgettet. Han svarer:

– Når der kigges økonomi, bliver man nødt til også at se på hvad Sejlsportsligaen kan skabe af værdi rundt i klubberne – og så give den tid der skal til. Nu har vi hængt i bremsen i mange år – den turn-around gøres ikke på et enkelt år. Jeg vil opfordre til at man kigger på begge sider af vægtskålen, siger Peter Wolsing.

Klubberne kan få mere indflydelse

Hvorvidt ligaens ledelseskonstruktion skal ændres, så den kommer til at ligne den tyske, der er flyttet over i et privat selskab, siger Peter Wolsing.

– Der er ingen planer om at lave en ligakonstruktion som i Tyskland. Men vi håber, at vi herhjemme kan få en form for ligaforening – hvor klubberne får større indflydelse. Vi prøvede sidste år, men klubberne var lidt ligeglade. På klubkonferencen (21.-22. november) vil vi forsøge at finde ud af, hvad klubberne vil – for hvis de vil kan de få meget mere indflydelse.

content-loader
content-loader
content-loader