Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Adskillige topsejlere deltager i stævnet.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Dansk F18'er til nyklassiker i karibisk paradis

Flyv til Karibien, rig din båd op og sejl mod 57 andre både i St Barth. Det gør Vallensbæk-sejlerne Jan Jensen og Penny Wyon nu i en F18. De er pt. på 16. plads. VM-guldvindere i Nacra 17 er der også.

Af Troels Lykke |

I oktober kørte Vallensbæk-sejlerne båden til en container i Paris, hvorfra den er blevet sejlet til Saint Barthelemy, en 5 km lang lille karibisk ø.

Stævnet på St Barth er en nyklassiker i F18-verdenen, og der er kø i de store nationer for at komme med, fortæller F18-sejler, Anders Liebst.

Adskillige rockstjerner deltager i St Barth Cata Cup, herunder Frank Cammas, der er skipper på Groupama i Extreme Sailing serien, og Billy Besson & Marie Riou, der i sommers suverænt blev Nacra17 verdensmestre i Santander.

Blandt deltagerne er de nationale F18 mestre fra CAN, USA, SWE, FRA og BEL, så det sportslige niveau er meget højt. Penny & Jan er eneste danske båd, og en af ti mix-crews, der er med blandt de ialt 57 deltagere fra hele 19 nationer.

Nydelig 16. plads

Selve sejladserne afvikles over fire dage. De to første sejladser blev afviklet torsdag (altså, i nat) i "tough conditions - hard wind and large waves".

Danskerne ligger med en nydelig 20'er og 14'er på en samlet 16. plads.

- Vi nyder det så længe det varer, skiver Penny ydmygt på FB.

Frank Cammas & Mathieu Vandamme satte sig på præmien for førstedagen efter intens kamp i toppen af feltet.

- Der er mange måder at komme igennem november på, men dette må siges at være en af de bedre. Vi er IKKE misundelige, herhjemme i støvregnen, fortæller Anders Liebst fra København.

Til højre på kortet, ses St. Barth.

Sejlads i paradis. Læs mere om den danske F18-klasse

content-loader
content-loader
content-loader