Gå til hoved-indhold
Skipperne til AC 35 - øverste række Jimmy Spithill, Iain Percy, Ben Ainslie - nederste rækkke: Dean Barker, Max Sirena, Frank Cammas.Kapsejlads
Skipperne til AC 35 - øverste række Jimmy Spithill, Iain Percy, Ben Ainslie - nederste rækkke: Dean Barker, Max Sirena, Frank Cammas.

Lorenzen - Så er deltagerlisten til 35. America's Cup klar

På trods af meget mediestøj, så er fem syndikater klar til at udfordrer Oracle Team USA

Af Troels Lykke |

Den 8. august skulle potentielle udfordrer tilmelde sig eventen ved at indbetale 2 million USD og i går blev det så offentliggjort at fem syndikater er godkendt:

 - ARTEMIS RACING (Sverige)
 - BEN AINSLIE RACING (UK)
 - EMIRATES TEAM NEW ZEALAND (New Zealand)
 - LUNA ROSSA CHALLENGE (Italien)
 - TEAM FRANCE (Frankrig)

Disse fem teams skal altså kæmpe om retten til at møde ORACLE TEAM USA der i 2010 vandt America´s Cup i Valencia og som i et historisk comeback forsvarede titlen mod et meget stærkt Team New Zealand sidste år i San Francisco.

Der gik længe rygter om at Team Alinghi fra Schweiz også ville tilmelde sig, men Ernesto Bertarelli var altså ikke klar til at tage den store imod den store udfordring.

I henhold til reglerne kan der teoretisk godt komme flere teams med, idet arrangørerne kan tillade dette, men det er næppe sandsynligt at det sker.

Allerede næste år mødes de fem udfordrer og ORACLE TEAM USA i America´s Cup World Series, hvor de enkelte deltagere har optionen på at arrangerer en af disse events som sejles i 2015 og 2016.

Selve America´s Cup Matchen skal sejles i 2017, hvor den bedste udfordrer mødes med den forsvarende mester. Og den match sejles i enten San Diego eller på solskinsøen Bermuda - hvor det bliver forhandles der intenst om i øjeblikke, og senest ved udgangen af i år vil det blive offentliggjort.

Iain Percy fra svenske Artemis udtalte tidligere på ugen at "....Vi deltager ikke kun for at vinde den 35. udgave af America´s Cup, men for at dominerer America´s Cup arenaen det kommende ti-år..."

En meget klar udtalelse om at svenskerne mener det meget seriøst. Danske Christian Kamp er den eneste dansker der indtil videre er hyret til AC 35, og han var een af de første sejlere som Team Artemis sikrede sig da holdet blev formet.

content-loader
content-loader
content-loader