Gå til hoved-indhold
Tur
Signe Storr på Tahiti Beach. Foto: Henrik Hansen

Signe på Bahamas: Lavtryk efter lavtryk

I princippet lyder det meget godt at være back to the roots uden motor og udelukkende afhængig af vind og solenergi – men det er også temmelig besværligt, fortæller Signe Storr fra Bahamas.

 

Af Signe Storr, Bahamas |

I denne uge har vi brugt det meste af vores tid på at se vejrfiler. Det lovede uvejr blev heldigvis ikke så voldsomt som forventet, og de faretruende røde felter på vejrkortet gik nord om Bahamas.

Vejret er dog ustadigt, og det ene lavtryk efter det andet ruller ind over Bahamas.

Vinden drejer hele tiden 360 grader rundt, og vi synes ikke at bestille meget andet, end at sejle fra den ene side af en ø til den anden i håbet om at finde læ. 

Anker slap i 15 m/s
I de sidste par uger har vi primært brugt vores Fortress anker. Vi bruger det normalt kun som hækanker, da det er noget nemmere for Henrik at hive op med håndkraft. 

Vi har været ganske imponeret af det, selvom det med sine 3,7 kg og 6 meter kæde ikke er meget sammenlignet med vores vanlige 25 kg Rocna med 50 meter 8 mm kæde. 

To morgener i denne uge har det dog revet sig løs. Den ene morgen fik vi pludselig travlt, da båden lagde sig på tværs af vinden i 15 m/s uden hold i ankeret. 

Vi for rundt på dækket for at hente vores oppustelige kajak ned, der hang i luften som et sejl. Derefter hive ankeret op og søge væk, inden vi ramte ind i klipperne. Da var vi glade for, at vi have god plads!

7 timers hårdt eventyr
I den megen vind har vores vindgeneratorer puttet meget strøm på vores batterier, men da en cruiser-ven skrev og venligst tilbød os at låne en mobil generator, skyndte vi os at sige ja. 

Han var selv hjemme i Canada, men har sin båd liggende på Bahamas. Han havde læst om vores strømproblemer og kom os til undsætning. 

Vi sejlede derned og lagde os for anker uden for marinaen, selvom vinden ikke var favorabel til det, men det skulle jo kun tage 15 minutter. 

Henrik nåede dog kun at sætte fødderne i gummibåden, inden regnen kom - og så kom vinden! I to timer lå vi i 15-18 m/s med lyn og torden over os og holdt øje med kysten bag os. (Denne gang havde vi heldigvis sat vores Rocna). 

Til sidst besluttede vi os for at søge et andet sted hen, inden det blev mørkt. Det tog os en halv time at få ankeret op, da vi måtte arbejde os frem mod vinden for sejl.

Derefter måtte vi sejle mod selvsamme vind for at finde en ankerplads med læ, hvilket tog os tre timer. 

Alt i alt tog det eventyr os 7 timer, og vi havde fortsat ingen generator!

Jagt efter nyt vejrvindue
Siden har vejret ikke været meget bedre, og det ser desværre heller ikke ud til at blive det. Vi er begyndt at kigge efter et muligt vejrvindue for at krydse Golfstrømmen, men det ser ikke lovende ud. 

Vores bedste mulighed er næste weekend, hvor der er meget lidt til ingen vind, men uden en motor kommer man selvfølgelig ikke langt. 

Vi har prøvet at skubbe båden med gummibåden, da vi i meget let vind skulle skifte ankerplads, men det er næppe en holdbar løsning! 

I princippet lyder det meget godt at være back to the roots uden motor og udelukkende afhængig af vind og solenergi – men det er også temmelig besværligt!

I et forsøg på at spare strøm på vores nye og ellers velfungerende watermaker har vi samlet regnvand.

Vi har snart ligget på alle sider af denne private ø Matt Lowe’s Cay i Abacos i læ af vinden.

Henrik skubber båden fra gummibåden. Med en lille smule vind i forsejlet giver skubbet os ekstra 1,5 knob.

content-loader
content-loader
content-loader