Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Illustration: entasis a/s og Sailing Aarhus.

Sailing Aarhus har nu skaffet 72 mio. til sejlsportscenter

72 mio. kroner er hentet hjem, så Aarhus Ø får Danmarks største sejlsportscenter.

Af Troels Lykke |

Salling Fondene donerer 10 mio. kr. til Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Det sker kun få dage efter, Nordea Fonden ydede 16 mio. kroner. Det nye center i forlængelse af den gamle lystbådehavn i Aarhus er en realitet. 72 mio. kroner er hentet hjem, så Aarhus Ø får Danmarks største sejlsportscenter, skriver Stiften.dk

»Det er en kæmpe anerkendelse af vores projekt,« siger formand for Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter, Hans Skou.

A. P. Møller og Hustrus Fond lagde ud med en donation på 36 mio. kroner, da projektet i sin tid blev lanceret for to år siden.

»Nu har vi den byggesum, vi skal bruge til sejlsportens nye kraftcenter i Danmark. Der er gang i byggekranerne i Aarhus, og det kan være, vi har oplevet prisstigninger de seneste år. Men vi er hjemme nu. Aarhus Byråd har samtidig givet en låneramme på 10 mio. kroner. Lokalplanen er ude, og første spadestik skulle gerne kunne starte i foråret 2016,« siger Hans Skou.

Kilde: Aarhus Stiftstidende

content-loader
content-loader
content-loader