minbaad.dk
torsdag 30. marts
  • 48 både sejlede Tærø Rundt. Foto: Søren Svarre, sejlfoto.dk
    48 både sejlede Tærø Rundt. Foto: Søren Svarre, sejlfoto.dk

Bogø Sejlklub - et forbillede for dansk bredde-sejlsport

Bogø Sejlklub med 130 medlemmer i Smålandsfarvandet får massiv ros for kapsejladsen Tærø Rundt. Vi taler med den lokale læge, Jens Linnet, der også er formand for sejlklubben.

Kapsejlads | 11-06-2015 17:18 | Af  Troels Lykke

Vi bringer gerne positive historier om sejlsporten. Her er en af dem. Den handler om en lille sejlklub i udkantsdanmark, der formår at skabe en folkefest, når de holder kapsejladsen Tærø Rundt på 25 sømil.

48 både deltog og de tog ikke bare hjem efter sejladsen, der var præget af flængede spilere, en kvinde fik tovværk i ansigtet og måtte på kort på hospitalet.

Og en X-99 besætning fra Næstved måtte også høre for til aftenfesten om hvor længe de havde stået på grund, fordi besætningen skar en bøje øst for Tærø, men der sejles i meget, meget smalt farvand hernede, forklarer Jens Linnet, 58-årig lokal læge for Bogøs 1.100 indbyggere.

Spileren røg efter fire kæntringer

Han er samtidig på 25. år formand for Bogø Sejlklub og stævneleder.

En formand, der selv sejlede med i sin Faurby 36 fra 1988 i op til 13 m/sek.

- Spileren var lige så gammel fik den repareret for 600 kroner sidste år, nu er den færdig og jeg vil købe en brugt spiler. Vi havde fire kæntringer i sejladsen, forklarer Jens Linnet og griner højlydt.

Først i mål kom en hurtig ScanKap 99. Flere Wayfarer var også med og sejlede på en lidt mindre bane på 20 sømil.

Mange klubber gider ikke det sociale

Under middagen tog Jens Linnet flittigt mikrofonen og fik også andre til at tale i det store telt, der var sat op til de 280 deltagere, der også fik levende musik, sponsorpræmier.

- Mange klubber gider ikke det sociale og nogle har stridigheder, men hygge det kan vi endnu her på Bogø, selvom vi er ved at miste en generation, mange af vores medlemmer bruger en rollator. Men vi sørger for at det skal være sjovt at være aktiv, vi får nogle bajere, det skal være lystbetonet at hjælpe til et stævne, ellers får du ikke folk til at hjælpe, siger Jens Linnet.

Fjorten dage efter mødes de 25 frivillige og steger en pattegris.

- Der laver vi en kritisk gennemgang af stævnet og finder ud af hvad vi kan gøre bedre. Om vinteren spiser vi en syv retters menu for 200 kroner, når vi holder generalforsamling, hvor vi typisk er hundrede med, forklarer den aktive formand.

Overalt resultat Tærø Rundt

Se flere fotos fra fotograf Søren Svarre fra Roskilde:

Link 1: picasaweb.google.com/<wbr></wbr>Godefotos/TR20151755mmJpg?<wbr></wbr>authkey=Gv1sRgCP2fhP7R_5eqPg

Link 2: picasaweb.google.com/<wbr></wbr>Godefotos/TRTeleJpg?authkey=<wbr></wbr>Gv1sRgCPSxsOjy_9DSiAE

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET