Gå til hoved-indhold
Planlægger du en længere tur i sommer, kan du starte ferien med Færderseilasen. Foto: KNSKapsejlads
Planlægger du en længere tur i sommer, kan du starte ferien med Færderseilasen. Foto: KNS

Sejl Færderseilasen i juni

12. – 14. juni 2015 sejles den 68. Færderseilasen, en tur- og havkapsejlads som er bandt verdens største regattaer – med start den ene dag og målgang den næste.

Af katrine bertelsen |

Næsten 1000 både er det forventede deltagerantal til Færderseilasen i 2015. Færderseilasen arrangeres af Kongelig Norsk Seilforening med start fra Aker Brygge i Oslo og Målgang i Horten. 

Transport af turgrej

Den tidligere direktør fra KDY, Anders Kristensen – der nu er direktør for Kongelig Norsk Seilforening fortæller til minbaad.dk, at kapsejladsen er et oplagt sted at starte sommerferien.

– For at gøre det rigtig nemt for f.eks. danske sejlere, arrangerer Kongelig Norsk Seilforening transport med lastbil af turgrej mm. fra Oslo til Horton. Så kapsejlerne ikke skal sejle rundt med alt muligt grej om bord, de ikke skal bruge til kapsejladsen, siger Anders Kristensen.

Færderseilasen starter 12. juni 2015 og er forsommerens store højdepunkt for alle tur og havsejlere. Du kan være med i regattaklassen med handicap på båden eller hvis du ta’r sejladsen som en hyggelig mønstring med gode venner i en TUR-klasse hvor konkurrancelementet er noget nedtonet.

Klassebåde som Express, 11 meter, First 31.7 har egne klasser. Færderseilasen har også klasser for flerskrog og Formula 18 katamaran

Bedre havneforhold i Horton

Færderseilasen 2015 kommer til at sejles som normalt og afsluttes som de senere år i Horten. Der var længe planer om at ”vende” Færdern med målgang i Oslo. Kongelig Norsk Seilforening har over en længere periode forhandlet med Horten Kommune for at udvikle sejladsen.

Resultatet er at Horten Kommune bidrager med betydelig forbedrede havneforhold for sejlerne. I år vil kapaciteten være fordoblet og bestå af mere end 320 meter med flydebroer i tillæg til den faste kaj. Flydebroerne vil blive koncentreret ind mod festivalområdet, så at alle får kortest mulig vej fra båden. For deltagerne betyder det betydelig forbedret og tryggere placering af båden.

KNS har også gennemført en spørgeundersøgelse og sejlernes tilbagemeldinger var tydelige, de ønsker målgang i Horten, men med forbedrede havneforhold. Disse ønsker er indfriet og vi glæder os til at tage imod alle bådene i Horten lørdag 13. Juni, til en havn med langt bedre forhold end tidligere år.

Den officielle invitation publiceres 1. februar, tilmelding åbner 1.marts.Se mere på Færderseilasens hjemmeside.

content-loader
content-loader
content-loader