Gå til hoved-indhold
Malerspanden kan rumme over 1 liter, gelbatteriet kan tåle næsten total afladning og selftailingspillet letter arbejdet om bord.Udstyr
Malerspanden kan rumme over 1 liter, gelbatteriet kan tåle næsten total afladning og selftailingspillet letter arbejdet om bord.

Tre der holder: Forårsklar

Den milde vinter betyder tidligt forår, og dermed tid til bundmaling og nyanskaffelser. Vi har fundet en genial malerspand, Andersen-spil på tilbud og et gelbatteri.

Af katrine bertelsen |

Malerspand fra Ryding Maritime

Hvem kender ikke til at stå med en lille flad malerbakke, og komme til at hælde det hele på jorden eller ned af sig selv? Den lille malerspand fra Ryding Maritime på Østerbro i København er bekvem og dyb nok til at rumme en liter maling.

Pris: 25 kr hos Ryding Maritime

 

Gel-forbrugsbatteri nautilus 210 Ah fra Palby

Foråret er en god anledning til at få kigget lidt på bådens batterier. Exide Gel batteriet er designet både som forbrugsbatteri og som særskilt batteribank til elektrisk udstyr. Det gælder strømforsyning til f.eks. navigation og redningsudstyr. Batteriet kan tåle at blive delvist, eller endda dybt afladet under drift, og er specialproduceret til forbrug. Ladetiden er noget længere end almindelige batterier, og det egner sig ikke som startbatteri.
Specs.: Amp: 210, vægt: 70 kg., længde: 518 mm, bredde: 279 mm, højde: 240 mm.

Pris: 4699 kr hos Palby

 

Andersen selftailing-spil på tilbud hos Randers Bådudstyr

Selv om et skødespil kan holde i mange år, skal det skiftes en sjælden gang, og måske skal det være et selvskødende denne gang. Andersen-spil går for at være noget af det ypperste, der kan fås på markedet, så hvorfor ikke slå til, når der er tilbud. Randers Bådudstyr har i øjeblikket 15 % rabat på mange selftailing-skødespil fra Andersen. Spillene fås i to udgaver, enten med plasttop, eller i rustfrit stål.
Priseksempel: Andersen spil 12 st, 1 gear. Pris før: 4024 kr

Pris nu: 3420 kr hos Randers Bådudstyr

content-loader
content-loader
content-loader