Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Christian Kamp sidder her tilbage i båden, mens den svenske ejer Torbjörn Törnqvist styrer. Foto: Pedro Martinez

Kamp forklarer fra über cool RC44 i Marstrand

- Vi har haft tre gode dage på vandet. Ligger 3'er efter to dage med Fleet race. I dag lavede vi 3, 9 og 2. Det handler om at sejle simpelt og hurtigt, når starterne er gode, fortæller Artemis-trimmer.

Af Troels Lykke |

America's Cup-sejler fra Artemis, Christian Kamp, forklarer om torsdagens RC44 sejladser til minbaad.dk:

 - Vi har haft tre gode dage på vandet. Ligger 3'er efter to dage med Fleet race. I dag lavede vi 3, 9 og 2. Vi lavede en tyvstart i anden sejlads og fik aldrig rigtig muligheden for at komme igen. Vi synes vi har god fart i båden, og vores starter har været rigtig gode, så vi er positive.

Trimmeren fra Horsens fortæller videre:

- Det er svære forhold med krapsøer og en del strøm, men det virker som om vi får læst banen godt og kommer med på den rigtige side hver gang. Det handler om at sejle simpelt og hurtigt når starterne er gode. Vi går efter en plads på podiet; men vi er bestemt stadig i spil til at vinde. I morgen handler det om holde os stabile og tæt på de førende både, så vi stadig har chancen for at lave et godt resultat på lørdag.

content-loader
content-loader
content-loader