Gå til hoved-indhold
DEN 271 vandt suverænt den ottende sejlads. Foto: Hans Christian ErbsKapsejlads
DEN 271 vandt suverænt den ottende sejlads. Foto: Hans Christian Erbs

Albin Express: To danske både til Nordisk Mesterskab i Norge

- Vores bådfart var hele stævnet rigtig god, men vi lavede mange dårlige starter, fortæller den 38-årige Horsens-sejler Hans Cristian Erbs, der tog flot 6. plads.

Af Sara Sulkjær |

Fra torsdag til lørdag afholdtes der Nordisk Mesterskab for Albin Express ved Hankø Race Week i Norge. To danske både - DEN 654 og DEN 271 - deltog.  

Bedst ud af de to blev DEN 271. Båden kunne tage en samlet 6. plads med hjem ud af i alt 45 deltagende både.

Kun 3-4 timers søvn

Efter en lang transport natten til torsdag, hvor besætningen kun fik sovet 3-4 timer, måtte DEN 271 tage til takke med placeringer midt i feltet torsdag. 

Fredag gik det dog noget bedre, og søndag var teamet rigtig godt kørende. 

- Vi måtte dermed konstatere, at vi næste gang skal af sted i bedre tid for at være veludhvilede, erklærer Hans Christian Erbs fra DEN 271 i en mail til minbaad.dk. 

Perfekt sejlervejr lørdag

På forhånd så vejrudsigten ikke for god ud med lette vinde. 

Dette skulle dog vise sig ikke at passe. Både torsdag og fredag startede vinden ud med 3 m/s. Efter et par timer vendte den dog 40 grader og blev i stedet frisk og stabil. 

Lørdag var vinden sydlig, hvilket medførte tre sejladser i nærmest perfekt sejlvejr. 5-8 m/s og stabil vind. 

Afgørende starter

- Vores bådfart var hele stævnet rigtig god, men vi lavede mange dårlige starter. Hver gang vi kom godt fra start, lavede vi gode placeringer, så det var en smule frustrerende, siger Hans Cristian Erbs. 

- Enten starter nordmænd anderledes, end vi er vant til, eller også er vi ikke rigtig op i gear i de store felter, konkluderer han. 

Hans Cristian Erbs fortæller videre, at han aldrig har været til et stævne med så mange omstarter på grund af tyvstart. 

Hver gang DEN 271 havde lagt sig godt til rette i første række, kom en båd sejlende ned af linjen - ligeglad med både, der kom op nedefra.

Danskere gjorde god figur

Begge danske både gjorde god figur i Norge med flere placeringer i top og god bådfart. 

- Vi må bare konstatere, at vi begge stadig mangler noget på stabiliteten, fortæller Hans Cristian Erbs. 

Største oplevelse på turen var for DEN 271 og Hans Cristian Erbs at vinde ottende sejlads suverænt foran sidste års Nordiske Mester, North Sejlmageren Bjørn Österberg.

Flere store sejlere på podiet

Nordisk Mesterskab blev vundet af Kristian Neegaard og hans ”Team Bagdad”, som normalt sejler Melges 24.

I 2010 fik de sølv ved VM i Melges 24. De deltager også ved VM i Middelfart denne uge. 

Desuden har Kristian et hav af internationale medaljer fra både Yngling, 5.5 meter og Soling.

Björn Österberg måtte denne gang se sig hensat til 3.pladsen efter den olympiske Starbådssejler Petter Mørland Pedersen, der i øvrigt er helt ny i klassen. 

Petter Mørland Pedersen var med til at sejle en 4.plads hjem i Starbåd ved OL 2012. 

Se de øvrige resultater fra Nordisk Mesterskab her

Dansk Mesterskab for Albin Express bliver sejlet i Aarhus i uge 33 sammen med Spækhuggerklubben. Læs mere her

Der kæmpes til det sidste på DEN 271

Roen har sænket sig over Albin Express'erne

DEN 271 i havn

content-loader
content-loader
content-loader