minbaad.dk
lørdag 24. juni

Få gode råd inden klargøring i artiklen herunder. Foto: Troels Lykke

Guide: Sådan klargør du fribord, ruftag og bund

Udnyt det gode forårsvejr til klargøring inden den nye sæson. Søren Buhl, Horsens Yachtværft, guider dig igennem.

Kort Nyt | 01-04-2016 14:25 | Af  Sara Sulkjær

I takt med temperaturernes vandring opad på termometeret, nærmer vi os nu også den kommende sejlsæson med kraftige skridt. Det er derfor oplagt at kaste sig over forårsklargøring af båden i det dejlige vejr. 

Vi har snakket med Søren Buhl fra Horsens Yachtværft, som her giver gode råd inden klargøring af fribord, ruftag og bund. 

Søren Buhls guide til fribord og ruftag: 

1. Rengøring

Her er det enormt vigtigt at gøre grundigt rent først. Brug eksempelvis Gelcoat Cleaner og en kraftig shampoo. Overfladen skal være helt fri for fedt og grus.

2. Polering

Poler herefter. Brug blot de produkter, du selv kan lide at arbejde med og synes virker godt. Jo varmere, jo lettere er det at arbejde med. 

3. Overfladebehandling

Til slut overfladebehandler du med en Wax. Dette gøres én eller to gange. 

 

Afslut med at påføre en Wax. Foto: Troels Lykke

----------

Søren Buhls guide til bunden: 

Skal bunden klargøres, er det, ifølge Søren Buhl, en meget god idé at tjekke vejrudsigten først:

- Det er helt vildt vigtigt, at der et varmt nok. Du skal ikke gøre det om morgenen, hvor der ofte er kondens. Så vil malingen skrælle af. Det skal være varmt og over 10 grader, understreger han. 

Læs Søren Buhls guide til klargøring af bunden her:

1. Vask grundigt 

Det er vigtigt, at bunden er helt ren. Vask derfor grundigt med vand og børst med stivbørste, så overfladen er fri for skidt, gammel rur og alger. 

2. Påfør bundmaling

Når bunden er helt tør, smører du blot den nye bundmaling på, og så er du klar til den kommende sæson. 

Varmen har stor betydning, når bunden skal klargøres. Foto: Troels Lykke

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET