minbaad.dk
fredag 30. september

Lav vægt giver øget dynamisk stabilitet. Masten er bygget af Jørgen Jensen og bygherre Michael B. Larsen, der står bag ide til design. Foto: Troels Lykke

Kulfibermast uden stag og vant til danske Pi14

Fremtidens mast? Prototypen af Pi14-riggen er en selvforstærkende trekantopbygning af kulfiberrør. Den behøver hverken vant eller stag, siger idemand Michael B. Larsen.

Kort Nyt | 02-01-2016 11:25 | Af  Troels Lykke

Michael B. Larsen fra Langelinjehavnen prøvede først med alumast, men kæntrede med P14 af flere årsager, som vi før har skrevet om.

Men nu er han gået til en lettere kulfibermast, som han selv havde ideen til. Her fortæller han til minbaad.dk om masten.

- Prototypen af Pi14 riggen er en selvforstærkende trekantopbygning af kulfiberrør som en del af bådens konstruktion. Den behøver hverken vant eller stag, belastninger bliver omsat til bådfart og resten halveret flere gange inden de optages af skrog og krængning.

Derfor er det smart ikke at have hækstag.

- Fordelen uden hækstag giver plads til et storsejl med kappe (fathead). Fordelen uden forstag er at der kan krydses med codesejl og at det er lettere at bomme med genakkeren. Riggen sidder på ruffet, derved lettes passagen mellem fordæk og cockpit, da Pi Riggen ikke behøver, topvant, diagonaler og bagstag i borde

Fakta om Pi 14 riggen

Fordele:

Lav vægt giver øget dynamisk stabilitet.
Stivhed opnås uden ekstra søjletryk.
Søjletryk fordeles, så afstivning kan mindskes.
Hulkeel er integreret og forberedt til indvendigt fald.
Bonhængsel i rør er integreret.
Bommen hægtes på i 90° og kan flexe for vindtryk og trim.
Bommen har en udvendig rulle, så sejlet rulles og kan rebes til rig.
Riggen er billig at producere.

Ulemper

Ulempen er større vindmodstand. (producenten kan løse det, med rør i Naca profil)
Desuden fylder riggen mere, når den afmonteres.
Forsejlsfald er 33% længere, for at kunne skæres en ekstra gang. Det er nødvendigt for at kunne opnå den rette forstagspænding.
Forsejl skal have forstag indsyet.
Der kan ikke sejles med kick når storsejlet rebes.

 

Det skal siges at riggen stadig ikke er færdigudviklet, understreger Michael B. Larsen. Fotos: Troels Lykke

Læs mere om båden: piboat.com/

Båden har været med til et par aftenkapsejladser, hvor masten er testet med Henrik Søderlund fra North Sails, der leverer sejl til Pi14. - Det gik godt, forklarer Michael B. Larsen.

Bookmark and Share



Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET