minbaad.dk
lørdag 25. juni

Få loungestemning på fashionable Tuborg Havn, lover restauranten. Foto: Flemming Leitorp

Restaurant i Tuborg Havn tjener penge

KDY fjerner ORC-VM og 5.5 VM i år fra Tuborg Havn. Men restauranten ADDRESS har i 2015 et forventet resultat på plus en mio. kr., fortæller ejerne fra Tuborg Yacht Klub.

Sejlklubber | 06-02-2016 17:02 | Af  Troels Lykke

Michael Lynenskjold og Kim Hansen fra Tuborg Yacht Klub forpagter restauranten ADDRESS i Tuborg Havn. Og det fashionable sted har fået vind i sejlene, styr på konceptet og kundernes ønsker.

I hvert fald er omsætningen for 2015 blevet på mere end 16 mio. kroner og det endelige resultat, forventes at ligge tæt på en million kroner, fortæller ejerne Michael Lynenskjold og Michael Hansen.

- Omsætningsrekorden og det tilfredsstillende resultat skyldes især, at vi har fokus på vores kernekunder som er gæster fra hele stor København og Nordsjælland. Og med en husleje på den gode side af 100.000 kroner per måned (til KDY, red.), er det vigtigt vi har et koncept, som henvender sig til de samme gæster, som ellers vi tage til Københavns Centrum, forklarer Michael Lynenskjold til minbaad.dk.

Men Michael, hvad betyder det for Jer i tab, når KDY flytter ORC-VM og 5.5 fra Tuborg Havn til Skovshoved til sommer?

- Det betyder at havnens brugere, beboerne og vores gæster i Tuborg Havn går glip af en smuk og hyggelig oplevelse med de smukke både og de mange sejlere. Og ADDRESS deltager naturligvis gerne i sådanne engagementer, men vi må også bare erkende, at det trækker voldsomt på ADDRESS’ resourcer og efterlader os med en bundlinje, hvis vi er heldige, på nul kroner, siger Michael Lynenskjold.

Han ser positivt på driften, selvom KDY nu ikke lægger større stævner i havnen mere. Og i hverdagen ses mange erhvervsfolk spise frokost på stedet.

- Vi har kun haft stedet i 18 måneder, så vi er kun lige begyndt og mange spændende ting venter. Netop nu har vi lanceret vores nye hjemmeside i samarbejde med Cool Grey, som vi er meget stolte af.

I havnen findes nogle af Danmarks dyreste lejligheder, hvor enkelte er handlet til over 20 mio. kroner. Foto: Troels Lykke

Bookmark and Share