minbaad.dk
lørdag 30. juli

Se her video fra første dag i Barcelona.

EM: Høghen på 3. plads efter første dag

Jonas Høgh var blandt de forreste på førstedagen i Barcelona. 2. sejlads måtte droppes grundet manglende vind.

Kapsejlads | 07-03-2016 22:02 | Af  Sara Sulkjær

Jonas Høgh-Christensen kom ind på 3. pladsen i dagens enlige sejlads ved Europamesterskaberne i Barcelona, hvor 2. sejlads måtte droppes. 

- Ved starten på anden sejlads var vinden droppet til 2-3 m/s. Sejladsen blev afblæst omkring topmærket, og sejlerne sendt i havn. Ikke mere sejlads på dag 1, skriver Sejlerlandsholdet på sin Facebookprofil.

Også hovedpersonen selv virker tilfreds med sin præstation og skriver, at han nu ser frem til morgendagens sejladser. 

Andet OL-udtagelsesstævne

Mesterskaberne er samtidig det andet af i alt tre udtagelsesstævner forud for OL i Rio til sommer. Her står kampen om billetten mellem Jonas Høgh og André Højen Christiansen. En kamp, hvor André Christiansen dog endnu ikke har fået skrabet points sammen, og Høghen derfor fører komfortabelt med 19 points. 

André Højen Christiansen ligger i øjeblikket nummer 63 af 90 ved EM, som sejles fra 7. - 12. marts. Afgørelsen vil falde ved Medal Race på sidstedagen, hvor kun de ti bedste både deltager. 

Se resultatlisten her

Bookmark and Share