minbaad.dk
søndag 24. juli

Bjørn Olsen designede LA-krydseren til folk fra ”Lövsavs Akademiet” i Sverige. Arkivfoto

Bøje: Bådebygger-legenden Bjørn Olsen og hans Silicon Valley (1)

Det har aldrig været en strømlinet business her a la ”De har ringet til Bjørn Olsen Yachts International, what can we do for you? Press 1 for …”, blogger Bøje Larsen om værftet på Falster.

Kort Nyt | 08-02-2016 08:04 | Af  Bøje Larsen

Bøje Larsen, blogger på minbaad.dk, har kastet sig over den nu afdøde bådebygger, Bjørn Olsens, bedrifter. En mand, som af X-yacht betegnes som den førende danske glasfiber-bådebygger dengang - og hvis succes, Bøje selv kunne iagtage i Stubbekøbing.

”JA”, stemmen er dyb og ikke særligt inviterende. ”Det er Bøje”, siger jeg. ”NÅ”, lyder det igen i samme tone. Jeg har ringet til Peter Bjørn Olsen, om han vil tale med mig; vi taler også lidt, men han har ikke god tid. 

Så jeg ringer igen et par dage senere. Nu er svaret også ”JA”.  ”Har du tid nu?”, spørger jeg ”Ah, ikke så godt, jeg har lige blandet noget polyestersnask”, siger han. Endelig, et par timer efter, har han tiden. Han forklarer mig senere, at når han som her får opkald uden opkaldsnummer oplyst på displayet, så er han skeptisk.

Aldrig været strømlinet business 

Uanset årsagen lyder de dybe ”JA’er” i mine ører som udtalt af hans far, Bjørn Olsen, bådkonstruktøren i Stubbekøbing, hvor sønnen Peter driver værftet videre. Det har aldrig været en strømlinet business her a la ”De har ringet til Bjørn Olsen Yachts International, what can we do for you? Press 1 for …” sagt af en indsmigrende og ligeglad kvinde(stemme).

I noget materiale, jeg læste om X-både, hvis stiftere også kom fra Stubbekøbing, står der noget om byen, der kan få den uvidende læser til at tro, at det var et internationalt bådcenter, hvor alt det nye kom fra. 

Der er teorier om landes økonomisk udvikling, der lægger vægt på, at brancher og lande bliver konkurrencedygtige, når der findes en indenlandsk og lokal konkurrence, der er førsteklasses. Uden Audi, Mercedes og BMW, der udfordrer hinanden i det samme Tyskland, ville bilindustrien her ikke være stå stærk.

Ligeledes med mad i Frankrig. Det er Michelin-restauranten på den anden side af gaden, man sammenligner sig med – og når man er bedre end den, så er man bedre end hvad som helst.

Ligeledes med mode i Norditalien, eller it i Silicon Valley. Her er tunge it-spillere samlet, og man møder konkurrenterne over hækken og i pizzeriaet. Hvis man i Silicon Valley er enig om en idé, så er det idéen. Hvis man vil hugge en idé, så er det bl.a. over hækken, at der er chancer. 

En højt begavet personlighed

Beskrivelsen kan passe på tonner-scenen i New Zealand i 1970’erne, som jeg skrev om i en tidligere blog. Stubbekøbing var ikke helt på linje med det, mener jeg. Men der var faktisk en foregangsmand i byen, en højt begavet særling, og hvis det ord er for negativt, så lad os så sige en personlighed. 

Det krediteres også i X-yacht materialet, der kalder Bjørn den førende danske glasfiber-bådbygger dengang. I øvrigt skal man måske regne Bjørns bror, Knud, med, der også var en succesfuld innovatør udi glasfiberbåde. Det er for at høre mere om Bjørn Olsen, at jeg ringer til hans søn.

Da jeg senere sender et udkast til denne blogtekst til Peter, skriver han dette smukke forsvar for regionen tilbage: 

”Uden at kende Silicon Valley i enkeltheder må jeg gå ud fra, at det både befolknings- og arealmæssigt var lidt større end Stubbekøbings ca. 2500 indbyggere. Stubbekøbing var vel netop en del af det danske Silicon Valley. 

I vel ca. 30 år efter, at Botved/far fra midt 50’erne byggede de første glasfiberbåde, var DK med en underskov af forskellige bådeværfter, der vel netop som du beskriver ”stjal” lidt fra hinanden, vel nok absolut en af Europas mest betydningsfulde producentlande inden for lystbådebranchen. Til samme branche hører i øvrigt f.eks. også sejlmagere og propelfabrikker. 

At vi som land i de senere år, desværre i en i øvrigt stagnerende branche, ikke har kunnet fastholde denne position, skyldes vel mest den omkostningsmæssige uheldige udvikling samt manglende politisk forståelse for vor branche – f.eks. ved afgiften på bådforsikringer.

Uden at skulle blive hængt op på det, mener jeg, at der i den sidste del af 50’erne i Vordingborg blev produceret et hav af Coronetter. Jeg husker det som tre om dagen, men var det kun tre om ugen, var det vel heller ikke så dårligt.

Omkring det regionale må jeg ligeledes anføre, at al betydende jollesejlads i DK har sit udspring i Vordingborg-området med bygning af landets første Piratjolle (Knud og far).

OK jollen tegnet og bygget af Knud og ikke mindst Optimistjollen og Kadetjollen, hvor den tidligere Vordingborg-dreng Aksel Damgaard sendte byggetegninger hjem til Vordingborg fra USA. Her blev de første joller bygget, og Vordingborg Trælasthandel lavede byggesæt for specielt Optimistjollen, der blev solgt landet over.” (Slut på Peters tilføjelse). 

Terroriserende rød krydsfinérs båd

De første knækspantede både i krydsfinér med glasfiber, som faderen, der dengang boede i Sverige, lavede, var ifølge sønnen et par katamaraner, joller og en sejlbåd betegnet ”Sirius” på ca. syv meter, der sejlede ”helvedes godt”. 

Den røde krydsfinérs båd, som terroriserede den, der skriver dette, var netop en af de både, Bjørn Olsen tegnede i Sverige. Den var så smal, fordi en plade krydsfinér dengang havde en bredde på 1,5 meter. 

Den blev først senere bygget i Stubbekøbing (2 styk), men i den mellemliggende tid var krydsfinérspladerne til Bjørns store fortrydelse skåret ned til 1,22 meter i standardstørrelse.

Det næste skridt, også i Sverige, var LA-krydseren, Navnet kom fra ”Lövsavs Akademiet”, de folk, der bestilte den. Det var i 1958. Også krydsfiner, 9 meter L.O.A. Overtrukket af nogle millimeter glasfiber. Træmast. Det var en stor båd for datidens forhold. God sejler. Man sidder fint beskyttet i cockpittet. 

Læs den 2. del af Bøjes beretning om et par dage om bådbygger-legenden Bjørn Olsen, som betegnes som "vanvittig tillidsfuld", og hans søn ...

Den vist sidste LA-krydser – og med teakdæk. Foto: Privatfoto

Se også Peter Bjørn Olsens Olsen 370:

Bookmark and Share