minbaad.dk
fredag 18. august

Her er Jens Bondos Herritsø 37 på værft. Foto: Jens Bondo Rasmussen

Jens var fanget på båden under stormen Bodil

Begge spring til broen gik, da Jens Bondo Rasmussens Herritsø 37 pludselig lå to-tre meter sidelæns ud i bassinet i Hundige. Læs hans beretning.

Kort Nyt | 09-12-2016 10:17 | Af  Jens Bondo Rasmussen, Hundige

I skrivende stund, 6. december 2013, har vi gudhjælpemig storm igen, ”Bodil”. Denne gang med nye oplevelser for undertegnede. En udløber af sidste storm, ”Allan”, som var så rar at knække mine 4 stk. agterfortøjninger. 

Da vinden kom bragende fra syd gennem havnebassinet i Hundige, svingede Papillon, en Herritsø 37, ud langs pælene, hvor forfortøjningerne heldigvis holdt hende de tre-fire timer, ”Allan” raserede. Dog med en, efter min målestok, halvstor skade til følge. 

Palaver med forsikringen

Bølgerne i havnebassinet nåede op på svimlende halvanden meter mindst – ret voldsomt i en lukket havn med 2,5 til 3 meters vanddybde! – og skibet fik en ordentlig lussing af pælene. 

Stævnplatformen var oppe at ride på en pæl, hvorved den blev deformeret og delvist revet løs fra skroget. Ankerspillet blev revet løs af de ekstra fortøjninger, som lå herom. Så i min fantasi er det faktisk kun én snor, der holdt hende tilbage. Er blevet ret glad for de sorte, jeg købte sidste år! 

Efter en palaver med forsikringen blev det så besluttet, at Sletten Bådeværft skulle tage sig af sagen. De har en dygtig smed, som selv sejler og derfor laver gode ting til både, ved hvad de hedder osv. 

Tirsdag 26. november sejlede Niels og jeg så for motor de 39 sømil til værftet, en rigtig flot dag med solskin og vindstille. Som en lille bonus fandt jeg endelig tricket for at få varme i radiatorerne, når vi sejler for motor (man skal lukke det midterste ”by-pass”) med det resultat, at vi landede med over 18 grader i kahytten på en fire graders dag.

Skroget rammer broen

I fredags, da jeg kom hjem, var platformen og styrbord søgelænder afmonteret, skibet vendt 180 grader og nogenlunde nydeligt fortøjet ved den lille, lave værftsbro. Den er kun lige nøjagtig så lang som Papillon og ved dagligt vande kun 30-40 cm over vandet. 

Lidt noget skidt at fendre af mod, men her er dejlige adgangsforhold både for mig selv og især for bådebyggerne.

Hele den forgangne uge har landet forberedt sig på Bodil, den storm, som ramte os i går eftermiddag. Jeg nåede lige hjem med næstsidste Øresundstog, inden linjen lukkede. 

Inden længe stod det klart, at der var brug for flere fortøjninger, for vandet var allerede så højt, at fenderne flød, og skroget ramte med mellemrum broen. Grim lyd! Heldigvis er nabobåden bådebyggerens egen (han er for øvrigt også havnefoged). 

Spring til broen er gået 

Jeg var i gummistøvlerne allerede og havde lagt to liner i land fra bagbord side for at holde klar af broen, da vi pludselig var fire mand i gang med de omkringliggende både. Mens to af os står og kigger på Papillons opførsel, sejler hun to-tre meter sidelæns ud i bassinet. Begge spring til broen er gået! 

Nu er vandet så højt, at efter to skridt er begge støvler fyldt med vand – UUUUuuuh! Men noget skal der jo ske. Begge spring sad på samme klampe, og den er revet ud af skroget – værftets fortøjning, men lad nu det ligge, foreløbig – så snoren ryger hurtigt på den anden klampe og rundt om en pæl. 

Vi får så lagt to gode tovværk rundt om masten og i land. Der er jo ingen fortøjningspunkter foran, de sidder på platformen, som er i Skibby! Alt i alt nu fem snore fremad og i land, klar til at tage vinden forfra. Derudover et nærmest ligegyldigt spring og en ditto agterfortøjning. 

Vi fik tæsk

Lyset på kajen gik ud et par gange, så Mikkel, bådebygger og havnefoged i Sletten Havn, måtte over og slå HFI’en til igen, og så fik jeg også forklaret, hvor det sidder. Men landstrømmen virkede hele tiden, og gør det stadig. Jeg måtte nu have et par tørre strømper på og fandt også et par tørre støvler frem. Dejligt. 

Mens de tre gutter var ude og inspicere på molen, fik jeg lagt en line i land fra styrbord agter til land. Heldigvis et kort øjeblik, mens vandet var sunket lidt og stille, så ikke flere våde sokker og støvler. 

Efter endnu et check fra fordækket, var det godnat til Mikkel og så ned i varmen, få lidt mad og stille uret til 02.00. Var oppe og checke det hele igen kl. seks og stod endelig op kl. ni. Vi fik tæsk, men der kunne og skulle ikke gøres mere.

Ufrivillig fanget

Nu er vi så i skrivende stund, fredag 6. december 2013. Klokken er 13.08. Jeg er ufrivillig fange i mit eget hjem! Sat i husarrest af naturen, kan man sige. Min cykel står 20 m væk op ad mastekranen, og der er vand 15 cm op ad hjulene på den. 

Hele havnen er ufarbar uden gummistøvler, broen her uden waders. Der er med jævne mellemrum snebyger fra nordvest med kraftige vindstød. De to tov om masten larmer hele tiden, og det eneste positive, jeg lige kan finde på, er, at masten endnu engang har bevist, at den står fast – og at landstrømmen virker. 

TV’et kan ikke modtage noget, internettet virker ikke. Telefonen er meget tæt på at løbe tør for strøm, og min lader virker ikke! Eneste underholdning er musikken og PC’en. Derfor sidder jeg nu og bavler løs her. Er på nummer to kande kaffe, har heldigvis godt med smøger, men kun tre øl! 

For dem, som kender mig, ved I, at det ikke er meget til et døgn, medmindre jeg er langt til havs! Gad vide hvor længe det varer? Kan jo ikke få noget info. Tror, jeg bruger det sidste strøm på at ringe til Mikkel på værftet 30 meter væk. Helt utroligt er det plastik, der er spændt ud over kahytten, intakt.

I vand til livet 

Søndag: Stadig temmelig højvandet, men kan da komme i land uden hjælp. Fredag ringede jeg som fortalt, og der var service på drengen. Mikkel hentede en lille jolle og firede ud til mig, mens han talte med en journalist, som også tog et billede af mig på vej ned i jollen og spurgte til mine oplevelser natten over. 

Jollen sejlede over en meter ind over kajen, før den skrabede på asfalten! Hvilken havnefoged, han hentede da også en lader til telefonen og gav mig. En cykeltur til Humlebækcenteret og et par øl senere (måtte jo liiige have strøm på telefonen og mig selv på kroen). 

Ved 18-tiden kunne jeg slet ikke komme ned til skiwet igen uden at skulle i vand til livet. Det var steget næsten en meter mere. Skulle have haft jollen med helt op på Gl. Strandvej så. Blandt andre i våddragter var Jacob ude og se til sin restaurant på sydmolen. Den ligger heldigvis lidt oppe og undgik at få mere end våde tæer. 

Jeg ringede til en god veninde, som heldigvis havde plads på sofaen. For en sjælden gangs skyld nød jeg en overnatning i en betonklods…

Lidt over 100 klik

Bliver vi så sejlklar igen? I tirsdags (17.12.13) lykkedes det at få de sidste aftaler på plads med taksatoren. Blev lidt chokket, da jeg så tilbuddet fra værftet, lidt over 100 klik. 

Nu kan Mikkel og Ole komme i gang med reparationerne, men det kræver nogle gode dage, helst med lidt temperatur. Det tager jo sin tid at lave sådan noget teak-arbejde. 

Min idé om en nytårsfisketur bliver vist ikke til noget? Vejret ser ud til at blive stadig blæsende, men heldigvis masser af plusgrader.  

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET