minbaad.dk
onsdag 27. juli

Endelig solskinsvejr! Ankerpladsen nord for byen er meget stor med masser af plads, hvilket også er nødvendigt. Foto: Signe Storr

Signe i Key West: Smugkiggeri på ankerpladsen

Vi har bl.a. udset os et par både, som vi ville kigge nærmere på, hvis vi var US Coast Guard!, blogger Signe Storr.

Tur | 10-01-2016 10:06 | Af  Signe Storr, Key West

I denne uge har jeg stort set ikke været af båden, så de ting, vi har oplevet er temmelig begrænsede. Jeg har dog lært to ting om at ligge for anker, hvor der er meget strøm: 1) Læg dig i god afstand fra dem, der ikke har samme køl som dig, og 2) Hold endnu bedre afstand til dem, hvis ankerkæde primært består af tovværk. 

Efter en lidt stille første nytårsdag, forlod vi marinaen i Key West og lagde os ud på ankerpladsen nord for byen, som har vist sig at være det bedste sted at ligge. Her lagde vi os i god afstand fra alle, troede vi. Hvad vi ikke havde forudset – og jeg vil påstå heller ikke kunne forudse -  var, at da strømmen begyndte at aftage, så begyndte en af de omkringliggende både at sejle rundt om os! 

Uforudsigelig nabo

Den uskrevne regel på en ankerplads er sidst ind, først ud, så uanset, hvor utilregneligt den anden båd bevægede sig, så flyttede vi os selvfølgelig med det samme. Det krævede dog lidt samarbejde med nabobåden, der på dette tidspunkt havde sejlet 290 grader rundt om os og hen over vores ankerline. Men de var meget imødekommende og hjælpsomme, og vi kom fri og fandt et andet sted at ligge. 

Efter en times tid, begyndte strømmen dog at vende, og vi fik problemer igen. Vores nye nabobåd havde også et lidt uforudsigeligt bevægelsesmønster, så for anden gang var vi tæt på at komme i karambolage med en anden båd. Nabobåden lod os dog vide, at han alligevel havde tænkt sig at flytte sig, så der var ingen problemer. 

Men som eftermiddagen gik og ingen flyttede sig, og strømmen igen begyndte at aftage, og vi alle begyndte at flyde rundt på ny, tog vi konsekvensen og flyttede os. På dette tidspunkt var det selvfølgelig blevet mørkt, og netop som vi havde fået ankeret op, begyndte det også at regne. 

Det affødte nogle frustrationer (hos mig) og efterfølgende diskussioner. Da vi endelig havde fundet et nyt sted langt væk fra alle andre, blev vi enige om, at næste gang flytter vi os, mens det stadig er lyst og tørvejr! Desuden flyttede den anden båd sig først dagen efter. 

Udkig bag gardinet

Efter den første dag for anker blev vi ramt af kraftige nordlige vinter-vinde op til 12-15 m/s, som har fortsat hele ugen, hvilket er grunden til, at vi er blevet om bord. Men når man ligger længe på en ankerplads, ikke kommer af båden og ikke har internet, så sker der ikke andet end det, der sker lige omkring en – hvilket er meget lidt! 

Vi har derfor holdt øje med, om der er kommet nye både til. Er der nogen, der har forladt ankerpladsen? Hvilket anker har de? Har de meget kæde eller mest tov? Ser den båd ikke lidt mærkelig ud? Opfører de mennesker sig ikke lidt mærkeligt? 

Vi har bl.a. udset os et par både, som vi ville kigge nærmere på, hvis vi var US Coast Guard! Hvem skulle have troet, at selv på en båd langt væk fra nogen, man kender, kan man alligevel finde sig selv stående bag køkkengardinet og sige: ”Gad vide, hvad bordeux båd laver nu?” 

Heldigvis er vinden nu faldet og efter fire døgn, hvor vi ikke har været af båden, kan vi endelig komme i land og beskæftige os med noget andet end, hvem der måske, måske ikke beskæftiger sig med lyssky affærer!

Turkis båd er her på vej på tværs af hvid båd, hvilket blev gentaget et par gange – fremragende solnedgangsunderholdning! Foto: Signe Storr

Delfiner på ankerpladsen. Foto: Signe Storr

Hilsner fra Key West! Foto: Signe Storr

Bookmark and Share