minbaad.dk
lørdag 10. december

Ingen danskere stiller til start i Sydney. Foto: PR-foto

Messe blokerer for dansk deltagelse ved 18-footer VM

30 teams stiller til start i Sydney, når det uofficielle verdensmesterskab for 18ft, JJ Giltinan Championship, løber af stablen. Clausen-brødre er ikke på startlinjen denne gang.

Kapsejlads | 11-02-2016 13:35 | Af  Sara Sulkjær

Stævnet, som finder sted i perioden 13. til 21. februar, har i alt syv sejldage, hvor action er i top - specielt i frisk vind. 

Modsat forrige år stiller danskerne Flemming og Søren Clausen samt Thomas Ebler dog ikke til start i deres båd, Original CHIA.

Dette sker dog ikke med teamets gode vilje. Flemming Clausen skal nemlig deltage i en vigtig messe, forklarer Søren Clausen til minbaad.dk. 

Syvdobbelt vinder som favorit 

Trods manglende deltagelse har teamet dog ikke droppet afluring af konkurrenterne - og har dermed også en favorit blandt de startende.

Her peger Søren Clausen på den tidligere syvdobbelte vinder, David Witt, som en oplagt vinder af trofæet. 

Han er blandt andet kendt for filmen, hvor han styrer Nokia-båden. Se den nederst i artiklen. Witt er dog ikke den eneste, som ifølge Søren Clausen kan snuppe den øverste podieplads. 

- Thurlow/Fischer, Smeg og The RAG er tre andre både, man skal holde øje med, forklarer han. 

Australiens største hvidevare-distributør er sponsor

Mesterskabet er i år sponsoreret af en ven af sejladsen John ”Woody” Winnings firma, Appliances Online, som er Australiens absolut største hvidevarer-distributør.

Firmaet sponsorer samtidig en 18-footer – nemlig båden med ovennævnte David Witt ved roret.

Du kan følge livestream fra sejladserne her.   

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET