Gå til hoved-indhold
Gennemsnitsfarten var på 29,5 knob på de 24 timer på denne 31-meter trimaran "Sodebo Ultim".Kapsejlads
Gennemsnitsfarten var på 29,5 knob på de 24 timer på denne 31-meter trimaran "Sodebo Ultim".

Ny rekord - 714 sømil på 24 timer

Med sin 31-meter trimaran "Sodebo Ultim" forbedrede franske Thomas Covill i onsdags rekorden for den længste distance sejlet singlehand på 24 timer. Rekord er nu 714 sømil.

Af Finn B. Andersen |

På tilbageturen efter Transat Bakerly fra New York, sejlede den 48-årige singlehandsejler onsdag 714 sømil på et døgn. En distance svarende til Sjælland Rundt mere end tre gange.

Han forbedrede dermed sin landsmand Armel Le Cléac'h rekord fra 26. januar 2014 på 682 sømil sejlet med den næsten lige store trimaran "Banque Populaire VII", fortæller yacht.de

Coville købte i 2015 den smukke gamle trimaran "Geronimo" (2001) af Olivier de Kersauson og gjorde den med en større ombygning egnet til singlehand-betjening. Under navnet "Sodebo Ultim" sejlede han Route du Rhum og Transat Bakerly.

Det er tredje gang, at Coville forbedrer denne rekord. Fra 5. til 6. januar 2008 sejlede han 619,3 sømil og 628 sømil den 31. januar 2008 under hans rekordforsøg jorden rundt med 102-fods trimaranen "Sodeb'O".

Den nye rekord skal ratificeres af World Speed Sailing Record Council.

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/tWZev__Mod0" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
content-loader
content-loader
content-loader