minbaad.dk
torsdag 22. februar

- Med Paul fik man den fulde pakke. Dedikeret træning, udvikling af sejl og udstyr, men måske mere end noget andet hans fuldstændige indlevelse i den forestående opgave, siger Bandolowski.

Valdemar Bandolowski: Vi står alle på Pauls skuldre

Han fjernede frygten for at vinde. Uden Paul havde Danmark været en lilleputnation i sejlsport som Norge og Sverige, skriver OL-guldvinder Bandolowski, der gastede for Elvstrøm frem mod OL 1972.

Kapsejlads | 12-12-2016 21:58 | Af  Troels Lykke

Dragør-sejler i Drage, tidligere dobbelt OL-guldinder i Soling, Valdemar Bandolowski, skriver her en nekrolog om Paul Elvstrøm, der blev 88 år. Bandolowski sejlede tre år for Elvstrøm frem mod OL i 1972, hvor holdet udgik før OL sluttede

Til minde om og ære for Paul

Paul Elvstrøm har været en ledestjerne og et ikon for masser af sejlere igennem 60-70 år. Min interesse for Pauls indsats for dansk og global sejlsport startede, da jeg som 14 årig skulkede fra skolen en dag for at læse hans første bog ”Guld til Danmark”.

Pauls liv var et eventyr, som jeg måtte vide meget mere om, og en historie som mere end noget andet satte mig i gang med intensiv daglig træning på vandet. At Paul senere i livet skulle få stor betydning for mit liv, havde jeg naturligvis ikke forestillet. 

Vil du med ud og sejle Soling?

Vil du med ud og sejle soling? Sådan lød det fra Paul, mens han var på vej ud af Skovshoved Havn i en Soling en forårsdag i 1970. Jeg stod på havnemolen og havde lige været ude at sejle i min 5o5 jolle med min mangeårige ven og forgast Erik Hansen. 

Paul havde engageret sig i bygning af den nye 3 mands kølbåd ved navn Soling, som skulle introduceres på det olympiske program i 1972 i München.

Jeg havde lært Paul at kende personligt og oplevet hans totalt medrivende engagement i forbindelse med bygning af de første Solinger på fabrikken i Hørsholm, idet Paul havde inviteret mig til at lave mine egne OK jolle sejl på sit sejloft i samme bygning.

For en endnu relativt ung sejler var Pauls tilbud om at sejle med ham selvsagt umuligt at sige nej til. 

Tre år læreproces hos Elvstrøm

Målsætningen var at blive udtaget og om muligt vinde en medalje ved de Olympiske Lege i München 1972. De tre år, vi forberedte os på denne opgave, blev en læreproces, som kom til at forme mit liv i sejlsport og givet som menneske.

Paul og Anne blev i lange perioder den familie jeg ikke længere havde, og kærligt hjalp mig med alverdens personlige problemer fra den daglige middag til et i perioder et sted at bo, og som meget tidligt indsatte mig i sin bestyrelse i virksomheden. 

Paul er historiens bedste kapsejler og Danmarks største idrætsmand. Der er kommet flere gode sejlere til med årene, men Paul var den, der udviklede sejlsport ved brug af sin fysik, innovative tankegang og vilje til at vinde igen og igen.

Vi står alle på Pauls skuldre

Vi står alle på Pauls skuldre på den ene eller anden måde. Han skabte miljøet, viste os hvordan man forbereder sig på de allerstørste opgaver, og fjernede frygten for at vinde. Kort sagt, uden Paul havde Danmark været en lilleputnation i sejlsport på niveau med Norge og Sverige.

Hans personlige integritet og pligtfølelse over for opgaven var uovertruffen. Med Paul fik man den fulde pakke. Dedikeret træning, udvikling af sejl og udstyr, men måske mere end noget andet hans fuldstændige indlevelse i den forestående opgave.

Paul drak sjældent spiritus, måske et enkelt glas vin eller en æggelikør ved særlige lejligheder. Jeg har aldrig oplevet Paul feste som sådan, hans største glæde var at være sammen med sin vidunderlige hustru Anne, sine 4 dejlige piger og de der sejlede med ham i forskellige perioder af hans liv.

Evaluering i sauna: Troen på sejr var vigtig

Jeg husker, vi engang, efter et træningspas, sad i hans sauna i kælderen i huset på Sigridsvej i Hellerup og diskuterede, hvilke områder vi kunne forbedre med henblik på kommende vigtige sejladser, og snakken faldt på et citat af selveste Napoleon:

Kejseren skulle have sagt, at hans soldaters fysiske evner kun betød en tredjedel når slaget skulle vindes, resten var hans evne til at lære dem at tro at de ikke kunne besejres. 

Et inspirerende synspunkt, som Paul omsatte til at tro på sejren i respekt og ydmyghed over for opgaven og især en fælles pligt til konstant at spørge os selv, hvad vi hver især personligt kunne tilføre projektet og måske lige så vigtigt, hvad vi var klar til at forsage for at nå målet. 

Pauls drivkraft var aldrig personlig forfængelighed. Paul havde en dyb respekt for, at Danmark fik den anerkendelse, som hans deltagelse i kapsejladser kunne bringe.

Når en kapsejlads var færdig, skulle der stå respekt om Dannebrog, og Paul skulle føle, at han havde været med til at rykke historien en kende i den rigtige retning. 

Det er også her forklaringen skal søges i de situationer, hvor Paul reagerede meget stærkere end andre, når presset blev for voldsomt. Ansvarsfølelsen for Danmarks renomme og omdømme var langt mere tyngende end personlig forfængelighed.

Seks førstepladser til EM før OL 1972

De tre år, vi sejlede Soling sammen, byggede på det nævnte mentale fundament:

”Hvad kan vi hver især tilføre og hvad er vi klar til at opgive for at nå målet. ”

Det førte til at vi i perioder var urimeligt meget bedre end vores konkurrenter, og stort set, vandt alle de sejladser, vi deltog i.

Europamesterskabet i Travemunde i Soling i 1971 med 6 førstepladser, Genoa Ugen og Skiyachting i Cannes både i 71 og 72, For Olympiaden i Kiel, både i efteråret 1971 og igen i foråret 1972. Så der er ikke noget at sige til, at forventningerne var høje og presset for at vinde en medaljet (til OL i Kiel 1972, red.)

I München var det voldsomt (med terror, red.), og det tog naturligvis først og fremmest på Paul.

Let vind i Kiel

De indledende sejladser under OL i Kiel afvikledes overraskende i ganske let vind, og afslørede hurtigt, at den amerikanske båd sejlede rigtigt godt under sådanne forhold med top 3 placeringer i de første 3 sejladser.

En førsteplads i 4 sejlads i frisk vind, afslørede, at vi havde været på rette spor, hvis blot vinden i Kiel havde været som alle forventede. Vi lå fortsat med muligheden for en medalje, da en situation i femte sejlads imidlertid førte til, at vi udgik. 

Uheldige situationer med fransk båd - vi udgik

Der er sagt og skrevet meget om det der skete, men kort fortalt udgik vi, fordi Paul blev syg: en kombination af det voldsomme pres på ham for at indfri forventningerne, og nogle uheldige situationer med den franske båd, som ødelagde vore muligheder for at komme godt fra start, gjorde så ondt på Paul, at vi ikke kunne fortsætte.

Pauls attitude var altid fairness på højeste niveau og tanken om, at en modstander ville opgive sine egne muligheder i kapsejladsen for at ødelægge andres, faldt ham så fjernt, at han ikke kunne acceptere at sejle på de vilkår. En beslutning Jan Kjærulf og jeg var helt enige i. 

Alvorlig sygdom

Det er ikke kommet som en stor overraskelse, at Paul måtte forlade os. 88 år er en høj alder og mange års kamp med en alvorlig sygdom  (parkinson, red.) og savnet af sin elskede hustru Anne, som døde for nogle år siden, har ikke gjort kampen imod sygdommen nemmere. 

Paul vil altid være i vores hjerter. Hans talent, innovative kraft, ufattelige flid, respekt og ydmyghed som repræsentant for Danmark, gjorde ham, uden sammenligning, til klodens bedste sejler, og et formidabelt forbillede, som har været med til at gøre Danmark til en af klodens bedste sejlernationer.

Valdemar Bandolowski

Valdemar Bandolowski vandt OL-guld med Poul Richard Høj Jensen i Soling i 1976 i Kingston og 1980 i Tallin, og han var gast for Elvstrøm i tre år frem mod OL i 1972. Foto: Pio Mars 

Nekrologen er bragt på minbaad.dk efter aftale med Bandolowski

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET