minbaad.dk
onsdag 31. august

Landsholdet i Malaysia med talentchef Jan Christiansen fra Aarhus til højre. Træneren CP, Nacra 17-sejler, ses til venstre. Privatfoto

Talentchef: Danskerne var selvstændige ved YSWC

Sådan gik YSWC, hvor Danmark tog VM-sølv i 29er. Talentchef Jan Christiansen var tavs under hele ungdoms-VMet, da der kun var internet i Malaysia en time om natten.

Kapsejlads | 13-01-2016 11:52 | Af  Troels Lykke

Jan Christiansen skriver på landsholdets facebook-side, rapport fra Ungdoms-VM i Malaysia:

Særligt de som har direkte relation til YSWC holdets sejlere, har sikkert stået på pinde over vores lave informationsniveau. (og her kan du, Jan Christiansen, tilføje bådpressen, red.)

Men når net reelt kun var tilgængeligt imellem 0200 og 0300 om natten, samtidig med at vi slås med en række udfordringer leveret af arrangørerne – eksempel – hvor var vores SL16´ere, så er det svært for en holdleder at levere historier og nyheder!

Derfor blev det ikke til så mange historier undervejs og det vil jeg prøve at gøre godt med lidt flere ord på vores tur og præstation.

Men denne lille historie er også til inspiration for andre, som drømmer om at sejle YSWC. Holdet i år leverede godt og det var der flere grunde til. Det kan I læse lidt om her.

Startede i uge 42

Historien starter på Landsholdssamlingen i uge 42 på Oure, hvor jeg ved vores Danish Sailing Awards 2015 kunne præsentere hele det samlede YSWC hold og med vished i stemmen kunne sige at YSWC holdet årgang 2015 var et rigtig godt hold som kunne levere noget godt. Og det holdt stik.

Samtlige af de udtagne sejlere, havde hurtigt efter udtagelsen en ambitiøs og målrettet plan for deres forberedelse.

Udfordringen var at vi nærmede os vinterkulden med tilsvarende besværet daglig træning og en vigende mulighed for at finde egnede konkurrencer i nærområdet.

Men alle havde på forskellig vis lagt en rigtig god plan som mange steder indeholdt en optimering af deres vægt og fysik i forhold til de forventede sejladsforhold i Kuah, Langkawi.

Sejlerne ankom til Langkawi den 23 december sammen med min trænerkollega til lejligheden, CP (Christian Peter Lübeck). Vi havde tre dage sammen inden den formelle åbning af programmet hvor vi kunne få adgang til jollerne.

De tre dage var vel planlagt og anvendt. Jeg havde været på øen i et stykke tid i andet ærinde og var bekendt med mulighederne. Vi fik brugt dagene på at tilpasse os klimaet og tidsforskellen, samt at lære stedet omkring konkurrencesitet at kende.

Der var fysisk træning på programmet hver dag og der blev både gennemført de sidste forberedende fælles møder og individuelle samtaler. På disse tre dage nåede vi nåede også at nyde lidt af Langkawis muligheder.

Lærke Graversen og Iben Nielsby i 29´er tog sølv.

Vi brugte en dag på Cenang Beach, som er øens hovedstrand. Her holdt vi også jul sammen med hele familien Lübeck, der havde valgt at lægge ruten forbi. Og vi havde en dag i mangroven med iagttagelse af øens særlige ørne, flagremus grotter, vilde aber og det sceniske landskab på nordøen med klippekyst, mangroveskove, øer og stande.

Da programmet åbnede den 27, var vi alle motiverede og klar til træning og konkurrence. Efter det sædvanlige kaos ved onsite registrering, blev bådene udleveret og træningen kunne gå i gang.

Den eneste undtagelse var vores SL16 besætning. Organisationen havde misset at få bådene frem til tiden og det endte med, at alle 15 deltagende nationer i denne disciplin, ikke kom på vandet førend den 29 december til træning.

De to træningsdage blev anvendt på bedste vis med det individuelle fokus der var. Bådene blev sat op og forberedt og jeg havde en fornemmelse af, at processen gav besætningerne ro og fokus. Vi afholdt to strategi møder hvor erfaringerne fra træningen blev samlet og summeret op imellem os. Nu var vi klar.

Lille trænerindflydelse

YSWC er lagt op som en konkurrence med relativt lille mulighed for trænerindflydelse. Alle trænere er i den samme båd som blot ligger for anker bag banen dagen lang.

CP og jeg havde derfor valgt at vores forberedelse med sejlerne foregik om aftenen og om morgenen. Tiden på vandet var sekundær for os og vi byttede baner hver dag, så vi begge fik set alle sejlere.

Det gav os den fordel, at vi hver aften kunne reflektere over sejlernes tilstand og præstation og uanset hvem der briefede sejlerne den næste gang, så var det altid en fælles referenceramme for indholdet.

Vi oplevede at sejlerne var meget ansvarlige og selvstændige og at vores indledning til konkurrencen med de individuelle samtaler, gav alle besætninger en fornødne ro og mentale balance.

Selvstændige sejlere

De løste opgaverne selvstændigt. Og hvor er det en fornøjelse at arbejde på den måde, i stedet for at fremelske en trænerafhængighed som set hos nogle af vore konkurrerende nationer. Det kan godt være, at de vinder lidt på kort sigt, men jeg er ikke i tvivl om det lange perspektiv.

På intet tidspunkt talte vi om holdets samlede resultat. Men ved konkurrencens slutning ligger vi nummer 13 af de i alt 76 deltagende nationer. Vi stiller ikke med et fuldt hold, hvorfor vores mulighed for at score mange point i nationskonkurrencen, er lidt reducerede.

Samlet 13 nation er et rigtigt godt niveau og det viser at vi har mange dygtige unge sejlere herhjemme. Der vil altid være udsving i årgangene og i forhold hvad sejlerne lige vælger at fokusere på. Derfor kan vi ikke altid have forventningen at ligge nær toppen i nationskonkurrencen. Men det er vigtigt at vi jævnligt viser, at vi kan.

Vi havde én hændelse under konkurrencen, som kunne have forstyrret vores fokus på sejladsen; nyheden om, at Israel var blevet holdt ude af YSWC af politiske årsager.

Det er med rette blevet en sag som World Sailing skal forholde sig til her i januar. For os på Langkawi blev det blot til den konstatering at politik og sport skal holdes adskilte – det var vi på holdet og alle andre enige om. Ingen ønskede at vores dage under YSWC skulle forstyrres mere af denne situation – og det blev da også sådan.

Herefter vil jeg lige knytte nogle korte kommentarer til de individuelle præstationer.

Anna Munch i Laser Radial
Anna er på gæsteoptræden i Laser Radial. Det er ikke første gang hun laver et YSWC projekt, men det er første gang hun har fokuseret så målrettet i hendes hjemlige forberedelse. Anna har på kort tid lært sig kunsten at sejle Laser-teknik.

Vi blev i konkurrencen udfordret betydeligt mere vind end hvad vi (og andre) havde forventet. At Anna klarer at holde en samlet 14 plads med kun 62 kilo er ret bemærkelsesværdigt og en meget flot præstation.

Det er tydeligt at Anna til daglig træner i en klub med et stærkt træningsmiljø. Man kunne som træner aldrig få lov at starte en evaluering med Anna; hun tog altid initiativet og viste med hendes betragtninger, at hun er en meget reflekteret sejler med et meget stort overblik.

Marcus Piron Kirketerp i Laser Radial
Marcus var i den samme situation som Anna; med den vind vi fik, var han lidt for let til de hurtigste. Det som er særligt i drengenes Radial fleet er, at en stor gruppe af sejlerne reelt er Standard sejlere, der kommer til YSWC en sidste gang, inden de går fuldt ind i en olympisk satsning.

Derfor er der en række sejlere, som har betydelig mere power i båden når vinden ligger i det høje område. Og af samme grund, så er Marcus position som nummer 14 rigtig flot.

Det var ikke en konkurrence for de lette. Ligesom Anna, så oplever jeg Marcus som meget selvstændig. Han lavede en klar aftale med CP og jeg om vores samarbejde og holdt vi os til det, så vidste vi, at Marcus havde styr på sin forberedelse og gennemførelse af sejladserne.

Simon Olsen på RSX
Simon var den det var lettest at have forventninger til. Simon var gået på RSX kun få måneder tidligere og så er det let at forudsige, at resultaterne bliver i bunden af feltet.

Målet med Simons deltagelse var også et andet; Simon har yderligere et år i YSWX sammenhæng og han er interesseret i at teste RSX på den længere bane.

Simon er en kompetent sejler og windsurfer i forvejen, men at kombinere dette med succes på RSX tager tid. YSWC i år var en afprøvning på højt niveau med det sigte at lære mest muligt.

Processen var god igennem hele konkurrencen, selvom en skåret fod gav en dag på land midt i konkurrencen. Ikke desto mindre havde Simon den succes at mærke fremgang hver dag. Og samlet set, så er der hentet meget viden og erfaring der kan bruges i det fremadrettede arbejde.

Cille Smedegaard og Jeppe Borch i SL16
Cille og Jeppe er begge meget dygtige sejlere. Jeppe er en af de unge sejlere, jeg har set i de sidste år, som har den bedste fornemmelse for en båd. Cille er midt i en transition fra en-mands til to eller flermands sejler. Hun er en viljestærk og fokuseret kapsejler. Som team har de to dog fortsat meget at lære og det har været det centrale punkt i processen.

Men både i forhold til besætningens samarbejde og den tekniske måde at sejle en SL16 båd på, havde de stor fremgang i løbet af konkurrencen.

Fra den første dag vurderede jeg deres performance til højest at kunne række til en samlet 6. plads. Men de endte ved slutningen som 5. Altså har besætningen udviklet deres skills og flyttet grænser undervejs.

Hvor teamets fælles fremtid er uklar, så har denne proces været lærerig og udviklende for begge parter. Vi har i besætningen to meget dygtige team sejlere som kan indgå i mange forskellige sammenhænge fremover.

Lærke Graversen og Iben Nielsby i 29´er.
Jeg havde den fornøjelse at være med Lærke og Iben til 29´er VM i Pwelli i sommer. Her fik jeg indtrykket af en sammensejlet besætning med rigtig stærke taktiske og 29´er tekniske kompetencer.

Så da de placerede sig forrest i feltet fra begyndelsen af konkurrencen, kom det ikke bag på mig. Det var som det skulle være. Jeg havde også fornemmelsen af at besætningen holdt rigtig godt fast i sig selv i løbet af konkurrencen. Deres mind-set var rigtigt; fokus på det, de kunne og skulle - på det strategiske, på starterne, på farten og ikke så meget andet.

Ved konkurrencens afslutning går spændingen op og særligt for de som ligger til at kunne tage en medalje.

Jeg tror ikke det er forkert at sige, at Lærke og Ibens konkurrenter tabte podiepladserne mere, end at sige at Lærke og Iben vandt medaljen i den sidste sejlads. Det var ikke en perfekt sejlads, men udkommet var det rigtige og det var også fuldt fortjent.

En sådan situation er en unik læringssituation, idet følelserne efter konkurrencens slutning er positive og man dermed kan arbejde med sin egen og teamets mentale håndtering og mind-set i en positiv setting. Det er Lærke og Ibens helt centrale opgave at tage det meste med sig fra denne situation til fremtiden.

Daniel Nyborg og Sebastian Wright Olsen i 29´er
Daniel og Sebastian er den besætning eller sejler i Danmark i denne aldersgruppe, der i 2015 har taget det største sportslige spring frem. YSWC 2014 var en ”mind opener” for dem.

Det gik op for dem, hvor tæt de var på toppen af 29´er feltet, men også hvad der skulle til for at gå den sidste del af vejen. Allerede igennem efteråret 2014 og hele 2015 har de været i toppen af det internationale 29´er felt.

Daniel og Sebastians YSWC 2015 var et rigtig godt resultat, men nok også ”stolpe ud”. Der var et par episoder som ikke gik deres vej. Men omvendt så skete det også for andre som endte i en bedre position og man skal kunne tåle dette for at ende på toppen.

Det er for mig tydeligt at der i forhold til stabilt at være i toppen af det internationale felt, fortsat ligger et potentiale i det 29´er tekniske, i de taktiske skabeloner og i sammenhæng med dette, også i besætningens mind set. Igen, dette sagt, så er besætningens forberedelse og præstation en af de allerbedste og det har jeg meget stor respekt for.

Generelle betragtninger
Nogle generelle betragtninger om de danske YSWC sejlere er, at alle har lagt den nødvendige træningstid i båden i løbet af de sidste mange måneder og år (selvfølgelig Simon undtaget som beskrevet ovenfor).

Jeg er selv bekendt med, at flere af sejlerne har trænet næsten dagligt i lange perioder og at de meget ofte træner alene, for at kunne holde fokus på deres egne ting og egen udvikling.

Hvis man har intentioner om at kunne være med i toppen på YSWC niveau eller højere, så er det en nødvendighed. Vi skal huske, at flere af de bedste sejlere i YSWC enten allerede er i gang med olympiske satsninger, eller vi vil se dem i gang umiddelbart efter.

En anden erfaring med YSWC holdet er, at stort set alle havde et højt fysisk niveau og at de holdt sig friske igennem let daglig træning hver eneste dag i konkurrencen.

I år var konkurrencen præget af hård vind. 3-5 timer på vandet om dagen i 5-6 dage imod de bedste sejlere i verden inden for sin årgang - det kan ikke blive en succes, hvis man ikke selv har styr på sin træning. Og det havde vi, skriver Jan Christiansen på landsholdets facebook-side. 

Bookmark and Share