Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Navico har arbejdet systematisk på at integrere virksomhederne, konsolidere syv produkt mærker til tre, seks fabrikker til én og opbygge én fælles teknologiplatform.

Goldman Sachs køber Navico med Simrad, Lowrance og B&G

Navico Holding A/S med 1500 ansatte er købt af Goldman Sachs Merchant Banking Division og Altor Fund IV.

Af Troels Lykke |

Virksomheden Navico, som er førende inden for maritim elektronik til lystbåde med mærkerne Lowrance®, Simrad®, B&G® og GoFree®, meddelte i dag, at Goldman Sachs Merchant Banking Division og Altor Fund IV sammen har underskrevet en aftale om at købe Navico af Altor 2003 Fund, fortæller Navico til pressen i dag.

Navico er en innovativ indenfor fritids- og kommerciel maritim elektronik med stærk fokus på investering i forskning og udvikling.

Virksomheden har udviklet en lang række teknologier, som har bidraget til øget sikkerhed og mere brugervenlig elektronik.

Indenfor de sidste to år har Navico udviklet den prisbelønnede  HALOTM pulskompressions-radar-teknologi, StructureScan® 3D sonar-teknologi for fiskere, samt B&G sejlsports-kortplottere, der bruges ved kapsejlads verden rundt.

Opkøb af Simrad, Lowrance og Brunswick

Virksomheden blev dannet efter opkøb af Simrad Yachting, Lowrance Electronics og Brunswick New Technologies.

Navico har arbejdet systematisk på at integrere virksomhederne, konsolidere syv produkt mærker til tre, seks fabrikker til én og opbygge én fælles teknologiplatform. I dag har Navico omtrent 1500 ansatte og firmaets produkter sælges i over 100 lande.

For et par år siden lancerede Navico sit nye digiale mærke GoFree for at fremme udviklingen af cloud-baserede digitale ydelser og apps på tværs af sine produkterlinjer.

I takt dens vækst købte Navico firmaet Countour Innovations, en førende producent af cloud-baseret digitale søkort. Derudover har Navico forøget sit fokus på det kommercielle maritime marked og opkøbt både Information Systems’ og Consilium’s radar-afdelinger.

I løbet af de sidste 10 år har Navico været blandt de førende indenfor produktudvikling i fritids- og det kommercielle marked, lanceret et nyt produkt hver 20 dage, og har ligget foran sine konkurrenter med en voksende markedsandel siden 2009. 

"Vi finder det meget positivt  at vi fortsat vil have et engagement og ekspertise fra Altor, som har støttet vores kraftige vækst gennem de seneste 10 år. Virksomheden er vokset ud fra en sammenlægning af tre mindre virksomheder og til en teknologisk leder i den maritime elektronikindustri,” udtaler Leif Ottosson, præsident og CEO for Navico.

Vækstmuligheder

"Vi er begejstrede over de vækstmuligheder, som vores nye og dynamiske ejerkreds muliggør for os indenfor lystbåds- og  den kommercielle marinebranche. Det gælder både hardware (apparater) og digitale løsninger,” forklarer han videre.

"Det har været et privilegium at arbejde med ledelsgruppen i Navico gennem de seneste 10 år og opbygge en fantastisk virksomhed , som er klar til yderligere vækst,” udtaler Hugo Maurstad, bestyrelsesformand for Navico og medejer af Altor Equity Partners.

“Den stærke lystbådssektor er en styrke der kan løfte det kommercielle segment over de næste 10 år. Navico er en fantastisk virksomhed og dens historie og udviklingstakt er imponerende,” siger Michael Bruun, direktør i Merchant Banking Division of Goldman Sachs. 

"Vi ser frem til at arbejde med virksomheden de kommende år og styrke både den organiske vækst og vækst gennem opkøb. De nye ejere betyder en financiel kapacitet som muliggør virksomhedens ambitioner for fortsat vækst." 

content-loader
content-loader
content-loader