minbaad.dk
lørdag 25. juni

Påhængsmotorerne var stjålet i Kerteminde og Svendborg. Foto: Troels Lykke

6 månders fængsel for tyveri af påhængsmotorer

Syd- og Sønderjyllands Politi fik god respons fra Baadmagasinet.dk og Minbaad.dks læsere, som bidrog til en hurtigere opklaring af sagerne. Litauer skal nu halvt år bag tremmer.

Kort Nyt | 18-02-2016 09:57 | Af  Troels Lykke

Retten i Sønderborg har nu afsagt dom på 6 måneders fængsel til litaueren.

Sagen omfattede tyveri af 14 stk. påhængsmotorer i størrelsen fra 2-15 HK. Motorerne var få dage forud for anholdelsen i Tyskland stjålet fra både i Kerteminde Lystbådehavn og området omkring Svendborg.

Hver enkelt motor var omhyggeligt adskilt, så det herved var muligt at stuve motorerne, der ikke umiddelbart var synlige i litauerens køretøj, - en specialindrettet auto-camper med skjulte rum.

Litaueren modtog dommen.

Retten tager på et senere tidspunkt stilling til konfiskation af den specialindrettede auto-camper.

Bookmark and Share