Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Rindom har haft en stabil serie i Mexico og mangler kun 5 point op til bronze.

Rindom cruiser mod OL i Rio

Før de to afsluttende sejladser ved Laser Radial-VM i Mexico er Anne-Marie Rindom på en sammenlagt fjerdeplads. Dermed slår hun Sara Gunni i OL-udtagelsen.

Af Troels Lykke |

Før de to afsluttende sejladser ved Laser Radial-VM i Mexico ligger Anne-Marie Rindom fra Horsens Sejlklub på en sammenlagt fjerdeplads, viser resultatlisten.

Hun har blot få point op til podiepladserne, og da hun generelt har vist stigende formkurve gennem VM-stævnet, er der lagt op til en spændingsmættet afslutning, når afgørelsen falder onsdag aften, dansk tid, skriver Dansk Sejlunion til pressen.

24-årige Rindom, der er forsvarende verdensmester, fik en tung start på sit titelforsvar med en 27. plads i første sejlads. Siden da er der afviklet ti sejladser, hvor danskeren hver gang har placeret sig mellem de otte bedste.

Rindom kan stadig nå en medalje

Tirsdag sluttede regerende verdensmester Rindom på en fjerde- og en ottendeplads i de to sejladser. Det var feltets næstbedste serie på dagen, og den kunne tilmed have været endnu bedre: 

”I sidste sejlads ligger jeg nummer ét, men vinden dør og kommer fra alle mulige retninger. Baneledelsen beslutter at korte sejladsen af halvvejs rundt,” skriver Rindom i en kommentar på Facebook og tilføjer:

”Pointene i top-fem er meget tætte nu og med to mulige sejladser i morgen (onsdag, red.) er alt  åbent. Jeg vil gerne alt for at nappe en medalje.”

Den anden danske VM-sejler, Sarah Gunni, ligger på en samlet. 14. plads og dermed er Gunni langt væk fra at vinde OL-udtagelsen, som Anne-Marie Rindom nu vinder. 

content-loader
content-loader
content-loader