minbaad.dk
lørdag 10. december

Henrik ville ønske, at det var denne side, han manglede at skrubbe ren. Foto: Signe Storr

Signe: Ny ankerteknik?

Signe og Henrik sad fast på Bahamas. Vi prøvede at sætte motoren i fuld bak, mens vi hang ud over siden for at tippe båden fri, siger Signe Storr, der tog en drink i stedet.

Tur | 20-03-2016 17:58 | Af  Signe Stor, Bahamas

For mange sejlere, der starter nordpå, er George Town i det sydlige Exumas, det sydligste de kommer i Bahamas.

Dette skyldes både, at der begynder at blive lidt længere mellem øerne, og samtidig at der ikke er meget at finde på de sydlige øer.

Vi havde først haft planer om at fortsætte ned til Turks and Caicos, men da vi har afkortet vores tur en anelse, har vi nu besluttet os for at vende nordpå igen og i stedet sejle lidt mindre og nyde livet i Bahamas lidt mere. (Henrik vil nok formulere den plan lidt anderledes, men i praksis bliver det det samme).

Morgentur på SUP

Og nyde livet gør vi! I denne uge har vi haft fantastisk vejr, solskin og næsten vindstille, og jeg har startet mine morgener med en lang tur på vores SUP.

Vandet i Bahamas er helt klart, og når det er helt stille vejr, behøver man ikke snorkle for at se, hvad der sker under vandet. På mine morgenture har jeg set masse af rokker, søstjerner, fisk, koraler og en enkelt skildpadde. Sikke en måde at starten dagen på!

Oveni det skønne vejr, har vi også gjort et nyt bekendtskab: I George Town mødte vi en dansk båd, som vi har haft det hyggeligt med lige siden.

Vi forlod George Town samme dag, og da de havde mere held med deres fiskekroge, end vi havde med vores døde fisk, og hvad vi ellers afprøvede af udstyr, blev vi om aftenen, da vi kom frem, inviteret på nyfanget mahi mahi.

Dagen efter leverede de igen fisken til endnu et aftenmåltid, så nu har vi besluttet os for, at indtil vi selv kan fange fisk, må vi sørge for at blive venner med folk, der kan!

Stod på grund - 1,1 meter vand

Efter et par fiskemiddage med vores nye danske venner, bevægede vi os videre nordpå og fandt sidst på dagen en ankerplads, som vi skulle kunne komme ind til, selvom kortet sagde, at der kun var 1,1 meter vand.

Ifølge Active Captain skulle vi dog have 1,5 meter ved lavvande, og da vi kom en time inden maks. Lavvande, tog vi chancen– og gik på grund!

Først prøvede vi de gængse metoder: At sætte motoren i fuld bak, mens vi hang ud over siden for at tippe båden fri. Så satte vi et anker ud for at kunne trække os fri over spillet, men tovværket klinkede, så vi ikke kunne forsætte.

50 meter kæde i gummibåden

Derefter lagde vi vores Rocna-anker og 50 meter kæde i gummibåden, som vi hang fra bommen, for at tippe båden over, og for at give den ekstra vægt, sad jeg oven på det hele.

Alt imens vi forsøgte det ene og det andet faldt vandstanden, og da vi ikke rokkede os ud af flækken, besluttede vi os til sidst for at få en sundowner og vente på, at vandstanden igen steg.

Og så længe vi sad fast, kunne vi jo heller ikke drive for vores anker! Men det er nu ikke en teknik, vi vil forsøge at efterligne. Det er trods alt lidt nemmere, at lave mad, når båden ikke hælder 25 grader!

Signe

Capibara på grund, men heldigvis i vindstille og i lavvande.

På morgentur ved Children’s Cay

Heller ikke med denne døde fisk, kunne vi fange noget.

Ikke en gang denne last kunne tippe Capibara af grunden.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET