minbaad.dk
lørdag 28. maj

Jørgen Sunkes Yline kom i vandet mandag 21. marts, der var ganske få der gjorde deres båd klar i Kerteminde i går. Foto: Troels Lykke

Ældresagen dropper J/70 - satser på Fyn rundt

Fire ældre sejlere går efter Classic Fyn Rundt den 3. juni. En af bådene til formålet, en Ylva, kom i vandet i går i Kerteminde.

Kapsejlads | 22-03-2016 08:23 | Af  Troels Lykke

68-årige Claus Hamdrup deltager i Classic Fyn Rundt i sin Drabant 38, der bliver hans 47. kapsejlads rundt om Fyn.

Det gode ved sejlsport er nemlig at man kan dyrke det hele livet.

Og det agter fire erfarne sejlere, som vi på minbaad.dk har døbt ældresagen, da de forsøgte at udtage sig til Sejlsportsligaen i J/70er, men den gik ikke. I stedet sejles rundt om smukke Fyn. 

- Vi har i Ældresagen i Kerteminde besluttet os til at gøre det vi er bedst til, nemlig at sejle Classic Fyn Rundt. Vi glæder os, siger Claus Hamdrup, der endnu ikke har fået sin båd i vandet.

Det har til gengæld Jørgen Sunke, der deltager i doublehandløbet. I går kom den slanke båd i vandet, kunne vi konstatere, mens minbaad.dks redaktør gjorde klar til at male Drabant 24er, der skal i vandet i dag.

I alt forventes fem Drabant 24ere at sejle Classic Fyn Rundt, herunder Gert Gerlach fra Hundested, manden der opfandt alle Drabant-bådene. Minbaad.dk deltager også i sejladsen.

- Vi gør faktisk en ekstra indsats for at få klassebådene til at deltage i sejladsen i går, siger Claus Hamdrup fra Kerteminde Sejlklub.

Ældresagens hold i Classic Fyn Rundt
Leif Pehrson 67, klasseløb i Ylva, Den Røde Løber.
Jørgen Sunke 69, doublehand i Ylva, Yline.
Claus Hamdrup 68, DH fleetrace i  Drabant 38,
Jørgen Lindegaard, 79, hjælper på land, da han ikke vil sejle rundt i sin Soling.

Lige nu er 24 både tilmeldt, se bådene her

En Drabant 24 gøres forårsklar på syv timer. I går var det dog for fugtigt til at male. Foto: Troels Lykke

Bookmark and Share



Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET